Lokalpolitik

Kamp om kommunale cheftaburetter

De kommunale chefer knokler for at gøre landets kommuner klar til sammenlægning. Et paradoks, fordi det kræver tæt samarbejde med dem, der potentielt bejler til den samme chefstol.

Rundt om mødebordene på de kommunale chefers kontorer arbejdes der på højtryk over hele landet for at gøre kommunerne klar til sammenlægning. Ved Mariager Fjord, i det sydøstligste hjørne af Nordjylland, arbejder fire socialchefer på at udforme den nye storkommunes organisation på det sociale område. Et paradoks fordi der i fremtiden højst bliver én stol at sidde på. - Det er klart, at det bliver svært at finde plads til cheferne. Så der er nogle chefer, der skal ud og finde sig et nyt job. Og det er bare ærgerligt, siger socialchef i Hobro, Mads Gammelmark. Med andre ord er der lagt op til stoledans, hvor ingen ved, hvem der har en chefstol at sidde på, når reformen er ført ud i livet. - Den uafklarethed giver generelt anledning til frustrationer. Vi risikerer jo at arbejde røven ud af bukserne, uden at der bagefter bliver brug for os. Men samtidig har vi en enestående udfordring, der giver mulighed for at præge kommunen og sætte fingeraftryk på den nye struktur, siger socialchefen i den snart hedengagne Arden Kommune, Michael Tidemand. Fingeraftryk eller ej, så hænger risikoen for at stå uden arbejde over hovedet på mange chefer i både kommuner og amter. Derfor afspejler situationen omkring et mødebord i Himmerland, hvad der sker på alle ledelsesniveauer over hele landet. For kommunaldirektører, chefer og afdelingsledere er overvejelserne de samme. Hvem skal sidde hvor? Hvem får indflydelse? Hvordan gør en chef sig synlig for de folkevalgte, der til sidst træffer de endelige beslutninger? Omkring Mariager Fjord går én socialchef på pension, mens de tre andre forventer en chefstilling i den nye storkommune. Vind eller forsvind Chefer ved, hvordan vilkårene er. Men de tre socialchefer har deres egen dagsorden, drømme og håb for fremtiden. De brænder alle for det, de laver, men er samtidig meget bevidste om, at intet er sikkert, når man har valgt at sætte sig i en chefstol bag et af de borde, hvor aben har det med at sætte sig, når tingene ikke flasker sig. Til møderne arbejder de seriøst med deres fælles opgave til fjordkommunens bedste; kammertonen holdes, og koncentrationen er intens. Men sideløbende med den officielle dagsorden vurderes konkurrenterne. - Jeg har et indtryk af, hvad mine kollegers styrker og svagheder er. Så på den måde vurderer jeg dem. Men det mener jeg ikke, at der er noget odiøst i, siger Michael Tidemand. Socialcheferne taler på et professionelt plan om, hvem der er interesseret i hvilke opgaver. Og i arbejdet med at forberede sammenlægningen fordeles opgaverne ud fra den slags interesser. - Men ellers tror jeg, at vi hver især går og gør os nogle tanker om fremtiden. Alle vores private overvejelser, og hvad vi tænker om de andre, tror jeg, vi holder for os selv. Men selvfølgelig tager jeg bestik af mine kolleger, og de tager bestik af mig, fortsætter Michael Tidemand, der mener, at konkurrence mellem ledere også har en positiv virkning, fordi det handler om ledere, der vil noget. - Og det er ikke albuer, der fylder på møderne men en positiv ånd, fortsætter Michael Tidemand. I velfærdsstatens ånd handler det om borgernes ve og vel. Men det handler også om magt. Eller det positive synonym indflydelse, som socialcheferne hellere vil benytte. Og strategien for, hvordan man bedst kører sig selv i position til en chefstilling, når reformen har ændret det kommunale danmarkskort er stort set enslydende. Det nytter ikke noget at mele sin egen kage. - Vi nyder som chefer det privilegium, at vi får lov til at bestemme. Vi får mere i løn, og de penge får vi for ikke at tænke på os selv først, men tænke på helheden, som Mads Gammelmark formulerer det. Selvfølgelig skal kommunale topchefer sætte borgere og medarbejdere før sig selv, men den prioritering er langt fra uforenelig med at ville have indflydelse. Strategien handler om at komme frem i skoene og sætte fingeraftryk på det arbejde, der forestår. - Det handler om at springe ud i opgaven med samlede ben og lade være med at fokusere på usikkerheden. Vi har en kæmpe opgave foran os, og der må ikke gå for meget konkurrence i den, siger Jørgen Andersen, der under alle omstændigheder får mindre indflydelse i en ny storkommune. I dag er han både kulturchef og chef for det sociale område i Mariager. En stilling han ingen ambitioner har om at beholde. Men chef vil han i lighed med kollegerne i Arden og Hobro gerne blive ved med at være. Fjorden rundt er der enighed om, at konstruktive fingeraftryk på den nye organisation er midlet til målet om magt efter reformen. Ingen har lovet noget Netop kommunens nye organisation kan være afgørende. Ingen har lovet, at den nye storkommune omkring Mariager Fjord overhovedet får en socialforvaltning og dermed en stol til en socialchef. Måske bruger politikerne reformen som anledning til at nytænke den kendte kommunale struktur og gå helt nye veje. Alligevel forventer de tre socialchefer, der ikke går på pension, at der er en stilling til dem i den nye storkommune. - Jeg har da tænkt over, hvor jeg kunne høre til. Selv betragter jeg mig som chef med stort c. Det sociale område har min store interesse, og jeg mener, at jeg er en dygtig socialchef. Men jeg kan også let se mig selv som chef for et helt andet område, siger Michael Tidemand. De samme tanker gør Mads Gammelmark sig i Hobro. - Jeg er ansat til at gøre to ting. At rette op på det underskud, der er i forvaltningen og bringe forvaltningen ind i en ny storkommune. Hvis jeg løser den opgave godt, har jeg selv udviklet mig, og har nye kompetencer, der kvalificerer mig til at komme i betragtning i den nye kommune. I Mariager vil Jørgen Andersen også være med til at præge fremtidens Mariager Fjord kommune. - Jeg håber, at politikerne i den nye kommune sætter det stærkeste hold, og selvfølgelig vil jeg gerne være en del af det hold. Hvor jeg helt præcist skal sidde er underordnet, siger han. Hvem der skal bestride chefstillingerne i den nye kommune afgøres først engang i løbet af 2006, når det nye sammenlægningsudvalg er trådt sammen og endeligt beslutter, hvordan storkommunens struktur kommer til at se ud. Indtil da knokler tre socialchefer på for at sætte deres egne fingeraftryk på sammenlægningsprocessen i Himmerland. Og på den måde række ud efter indflydelsens magt. Stoledansens vinder er det umuligt at spå om. For selv om der blandt socialcheferne rundt om fjorden skulle opstå en intern accept af, hvem der har de bedste kort på hånden, betyder det ikke, at dansen ender. For i de fire kommuners andre afdelinger, og i alle andre kommuner og amter for den sags skyld, danser cheferne også stoledans. Og ingen har lovet, at chefstillinger kun slåes op internt. Chefer fra andre områder, andre kommuner og amter kan blande sig i dansen og gøre kampen om stolene endnu mere intens, som reformens gennemførelse nærmer sig.