Kamp om nyt skattecenter

Flere projekter i spil om ny stor arbejdsplads i Hjørring

Jakob Gammelgaard
Meget tyder på at det nye store skattecenter skal opføres i forbindelse med Metropolen, Arkivfoto
Skattepolitik 11. oktober 2006 06:00

HJØRRING: SKAT er tæt på at afgøre, hvor det kommende nye store skattecenter skal opføres i Hjørring. Det bliver en af de helt store arbejdspladser med godt 300 medarbejdere SKAT har endnu ikke meldt endeligt ud, men meget tyder på at skattecentret bliver opført i forbindelse med Metropolen. Flere projekter har dog været i spil, siden SKAT i sommer annoncerede efter tilbud på at bygge det nye center på 9000 kvadratmeter Landbogården Entreprenør Arne Andersen, Vrå, oplyser, at han har fremlagt et projekt på den nu rømmede landbogård. - Der er 3000 kvadratmeter, og der vil uden problemer kunne bygges yderligere 6000 kvadratmeter, siger Arne Andersen. Beliggenheden lidt udenfor byen er dog en ulempe, fordi der er et stykke vej til offentlige transportmidler Slagterigrunden HP-Gruppen har også indsendt et projekt på slagterigrunden, men det er tvivlsomt om det kan passe ind i tidsplanen. Grunden er først ryddet til nytår, og så vil der formentlig gå det meste af 2007 med at lave lokalplan for området. Endelig erfarer NORDJYSKE, at der også er et projekt i Nestlé-området, som firmaet Calum står bag. Specialkonsulent hos SKAT, Dorthe Verdelin vil kun bekræfte, at Metropolen er en af mulighederne og at der er to projekter med i opløbet. - Vi forventer at kunne offentliggøre det valgte projekt om en uges tid, siger hun. Metropolen Et af kriterierne er, at skattecentret kommer til at ligge centralt og tæt på offentlige transportmidler. En stor del af medarbejderne vil nemlig være pendlere . Det gør midtbyen og Metropolen til det oplagte valg. Mindre center Det ser nu ud til at det kommende skattecenter bliver mindre end de 9000 kvadratmeter med 350 medarbejdere, der først var lagt op til. Ifølge det seneste udkast til finansloven, skal SKAT i de kommende år reducere medarbejderstaben med 25 procent. - Det betyder, at centret nok kun bliver på 7000 kvadratmeter og der bliver lidt færre medarbejdere, siger Dorthe Verdelin.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...