Lokalpolitik

Kamp om P-pladser

Færre pladser, flere biler, restriktioner og parkeringsvagter

P-huset i Lodsgade er et af de steder, hvor det nu koster penge at parkere. Foto: Carl Th. Poulsen

P-huset i Lodsgade er et af de steder, hvor det nu koster penge at parkere. Foto: Carl Th. Poulsen

Vi bringer en advarsel: Risikoen for at få en parkeringsbøde i Frederikshavn midtby er stor. Kampen om P-pladser i Frederikshavn by er på det seneste skærpet betydeligt. Stadig flere private parkeringsanlæg i midtbyen er nu belagt med restriktioner. Hvor der før var fri parkering, er der nu tidsbegrænsning, og hvor der før var tidsbegrænsning, er der nu betalingsparkering. Det sidste gælder for eksempel i gården ved Hotel Jutlandia, P-huset ved Stena-hotellet The Reef og på Damsgaards Plads. Fem vagtselskaber Samtidig har Parkeringskontrol Nord fået selskab af yderligere fire private parkeringsselskaber, der kontrollerer, om folk overholder de skærpede P-regler. Restriktionerne på de private P-anlæg samt en stigning i antal biler de sidste 10 år på cirka 15 procent øger presset på de tilbageværende 10 parkeringsanlæg, hvor der ikke er restriktioner. Øget aktivitet Ifølge formanden for kommunens plan- og miljøudvalg, John Christensen (V), er der pt. parkeringspladser nok. - Men situationen kan ændre sig med øget aktivitet. For eksempel når det kommende ATP-center, der skal være klar om et år, er etableret, eller den dag den tomme S&E-bygningen i Danmarksgade er erstattet af et nyt center eller lignende. Kommunen vil de kommende måneder kigge nærmere på parkeringssituationen i Frederikshavn midtby. - Det skal ske i dialog med handelsstanden og ejerne af de private anlæg. Jeg tror, det handler meget om den rette kommunikation, så brugerne ikke løber ind i ubehagelige overraskelser, når de parkerer i midtbyen, siger John Christensen.

Forsiden


Breaking
Slut med dans på diskoteker og almindelig skolegang: Her er de nye restriktioner
Luk