Kamp om pladser til døende

Tre kommuner kan komme i betragtning til nye hospicepladser

Mange vil gerne slutte tilværelse på hospice, men placeringen af ny placer giver diskussion. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Lokalpolitik 19. juni 2012 12:13

NORDJYLLAND: Regionen regner nu på muligheder for at etablere tre ny hospicepladser i Aalborg, skriver NORDJYSKE Stiftstidende tirsdag.

I forvejen har KamillianerGaardens Hospice i Aalborg 12 pladser, og indtil nu er diskussionen gået på at udvide enten i Frederikshavn, hvor der er seks pladser, eller etablere et nyt hospice i Hadsund.
Staten har bebudet, at den vil give støtte til oprettelse af seks ny pladser i Nordjylland. Her har regionsrådet tidligere aftalt, at Hospice Vendsyssel i Frederikshavn skal udvides med tre pladser.
- Det er vigtigt at se på, hvor der er efterspørgsel efter ny hospicepladser, men det er også afgørende, hvordan økonomien kan hænge sammen, siger regionsrådets formand Ulla Astman (S).
Her er regionens økonomiske vurdering, at det mest rentable på længere sigt er, hvis et hospice kommer op på 12 pladser.
Hospice Vendsyssel i Frederikshavn har nu seks pladser.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...