Ungdomsuddannelser

Kamp om praktik

Det går godt – vi har noget nær fuld beskæftigelse og masser af muligheder for de fleste. Også Nordjylland er godt med i det økonomiske opsving. Og alligevel er der en stor gruppe unge, der har meget svært ved at finde en elevplads. Det har HK-Ungdom i Nordjylland sat sig for at gøre noget ved.

Derfor har vi taget initiativ til det, vi kalder Praktikjagten – et initiativ, der skal skabe fokus på de problemer, mange unge møder, når de søger ind på arbejdsmarkedet som elever og praktikanter. I den sidste uge har jeg i min egenskab af ungdomskonsulent i HK fulgt fem unge i deres jagt efter en praktik- eller elevplads. De fems baggrunde er meget forskellige og tegner et godt billede af bredden af de typiske elevpladssøgende på HK området. VI HAR en ung mand på 25, der efter gymnasiet tog den 1årige HHX og desuden har afsluttet finansøkonomuddannelsen. Han søger elevplads i finanssektoren. Han søger over hele landet og er villig til at flytte langt efter en elevplads. Vi har en kvinde på 20 år, som har taget 1 år på HHX, hun har arbejdet som erhvervskonsulent og har erfaring fra flere fritidsjobs. Hun søger jobs i hele Nordjylland. Den anden kvinde er 18 år, har afsluttet HG2 i sommer og søger elevplads i en boghandel, isenkram eller hos en guldsmed. Hun søger primært syd for Limfjorden. Som den fjerde kandidat, har vi endnu en kvinde på 20 år, som søger plads som bankelev. Hun har også afsluttet HHX, og hun har været piccoline i en bank. Hun søger elevpladser i hele Nordjylland. Og endelig har vi en kvinde på 19 år, der ligeledes har afsluttet HG2 i sommer, og som søger elevplads med speciale i administration. Hun søger primært plads nordvest for Aalborg. NÅR MAN kigger på disse profiler, burde det faktisk være en ret nem opgave at finde en læreplads til dem, men virkeligheden har vist sig at være en anden. Vi har i løbet af den sidste uge besøgt ca. 100 virksomheder; altså ca. 20 til hver af vores kandidater. I praksis har vi gjort det sådan, at den unge elevpladssøgende forud for virksomhedsbesøget har skrevet en ansøgning, og med den i hånden går han eller hun så ind på virksomheden for at søge elevplads. Det skal nævnes, at vi kun har besøgt virksomheder, der i forvejen er godkendt til at have elever. Når den unge så har været inde og tale med indehaveren eller en anden, der har kompetence til at ansætte en elev, går vi fra HK-Ungdom ind sammen med den unge for at få en dialog med virksomheden, simpelthen for at høre virksomhedens syn på det at have en elev. SVARENE TIL spørgsmålet er mange. Mange virksomheder oplever det som besværligt at have en elev og fremhæver, at det koster mange ressourcer fra de andre medarbejdere, der typisk skal oplære de unge i rutinerne. Samtidig oplever vi en meget stor efterspørgsel efter nyuddannede, både indenfor kontor og butik, men også og måske især indenfor produktion. Som vi alle ved, er der mangel på smede, bygningsarbejdere, tømrere, murere osv.. Og selv om virksomhederne er mere flinke til at tage lærlinge indenfor de fag, er det bestemt heller ikke nemt at få plads der. DE FLESTEunge omkring de 20 år har naturligt nok kun en ret beskeden erhvervserfaring, typisk fra fritidsjobs og måske en kortere karriere som ufaglært. Det kan derfor nogle gange være en mindre satsning for en virksomhed at tage en elev i sit brød. Det er da også et af de væsentlige argumenter, vi møder ude på virksomhederne, at de ikke rigtigt tør springe ud i det og forpligte sig til at have en elev i 2-4 år for at give den unge en uddannelse, at skulle bruge ressourcer uden at være sikre på, at resultatet bliver godt for både eleven og virksomheden. MEN ET eller andet sted bider det sig selv i halen at tænke sådan. Vi har brug for uddannede i Danmark, hvis vi skal klare os i konkurrencen, hvis vi skal udvikle os og sikre, at samfundet udvikler sig i fremtiden. Derfor må også virksomhederne være med til at bidrage til de unges uddannelse. De må se det som en investering. Selvfølgelig er der en fare for, at den unge alligevel ikke passer ind i virksomheden, eller den unge selv finder ud af, at han eller hun vil en anden vej, men vi bliver nødt til at satse lidt, at prøve. Selvfølgelig er der også fare for, at den unge efter endt praktikperiode finder fastansættelse hos en anden virksomhed, og at man dermed synes, man har brugt kræfter til ingen verdens nytte. MEN MAN kan jo altså også risikere, at eleven er en gevinst for virksomheden, og at investeringen i den unge på sigt kan vise sig meget værdifuld for virksomheden. Ofte bidrager den unge elev til arbejdet allerede efter få ugens forløb, når de første rutiner er indøvet; tit kan den unge stille spørgsmål til de måder, virksomheden har indrettet sig på, til dens procedurer, til dens arbejdsgange. Spørgsmål, der også kan vise sig som en gevinst for en virksomhed, hvis man blot er åben og imødekommende. ENHVER VED, at unge ikke er så regelsatte som ældre, de tør stille de dumme spørgsmål og dermed bidrage med en helt anden dynamik. Mange af de virksomheder, der hvert år tager en eller flere elever ind, påpeger netop disse ting som det mest positive, men også det forhold, at eleverne typisk skal på skole i korte perioder i uddannelsesforløbet. Perioder, hvor de møder andre unge i sammen situation og fra andre virksomheder. Her udveksles erfaringer, her stiftes venskaber – der etableres et netværk, som faktisk også kan medvirke til samarbejde senere, hvilket igen kan komme virksomhederne til gode. KONSEKVENSERNE ved ikke at uddanne vore unge er for den unge naturligvis en personlig katastrofe. Kommer de unge ikke i gang med en uddannelse rimelig tidligt i livet, er der risiko for, at de aldrig får en uddannelse. Samfundsmæssigt er det ligeledes en katastrofe, idet vi som samfund er dybt afhængige af, at der uddannes tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Al erfaring viser, og alle er vel enige om, at vi skal tilbyde de unge en god og ordentlig uddannelse, som kan sikre de unge, deres familier og samfundet fremover. VORES KAMPAGNE i den forgangne uge har heldigvis sat fokus på det problem, landets unge oplever år efter år. Den ofte umulige situation at få en elev-, praktik-, eller læreplads. I HK-ungdom kan vi næsten ikke gøre andet end at støtte de unge i deres søgning, henvende os til pressen for at gøre opmærksom på problemet og appellere til virksomhederne om at tage en elev. Selvfølgelig har en elevplads omkostninger, men disse omkostninger er jo at betragte som investeringer, investeringer der kommer tifold tilbage til samfundet. Vi håber, at vores initiativ har hjulpet, selv om det ikke indtil videre hjalp de fem unge, vi fulgte. [ Camilla Buchardt Krarup er ungdomskonsulent i HK-Nordjylland og Vendsyssel. E-mail: 20cbk@hk.dk-