Trafikforhold

Kampagne skal redde liv

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Projektleder Ursula Friis håber og tror, at kampagnen mod uopmærksomhed i trafikken kan redde liv.

STØVRING:- Jeg tror på, vi redder liv.

Projektleder Ursula Friis fra Rådet for Sikker Trafik var sikker i sin udmelding, da hun i går skød gang i en kampagne fra rådet, der sætter fokus på uopmærksomme bilister.

Kampagnen ramte rastepladsen ved Himmerland Vest tirsdag eftermiddag.

Med sig på kampagneturen havde hun projektlederen Mads Grove, der på to p-pladser i en neongrøn farve malede kampagnens klare budskab: ”Ring og SMS inden du kører - kør bil når du kører bil”.

Og mange af gæsterne på p-pladsen fulgte nøje med i bemalingen af de to p-pladser, så allerede der nåede budskabet ud til de første modtagere - bilisterne.

- I vor første kampagne havde vi fuld fokus netop på mobiltelefoner, der tager folks opmærksomhed, hvis den er i brug under kørslen. Denne gang har vi udvidet kampagnens budskab, så det handler om uopmærksomhed generelt, fortæller Ursula Friis.

Klistermærker på spejlene

Derfor var hun også inde på toiletterne ved Himmerland Vest. Her var budskabet, at folk skal sørge for at rede håret, inden de går tilbage til bilen og kører videre efter toiletbesøget.

- Uopmærksomhed er også, når en mor skal stikke sit barn en trøstende sut på bagsædet af sin bil. Eller når den travle forretningsmand lige skal ordne sine papirer inden sit vigtige møde med en forretningsmand. Det er også bilisten, der indstiller sin GPS, efter at vedkommende er kørt hjemmefra. Og lastbilschaufføren, der drikker sin kaffe under kørslen. Gør man den slags under kørslen, kan man lynhurtigt have bevæget sig rigtig mange meter uden at have opmærksomheden rettet mod kørslen, og det er livsfarligt, understreger Ursula Friis.

Kampagnen fra Rådet for Sikker Trafik bliver også fulgt op af aktioner fra Færdselspolitiets afdelinger rundt om i landet, hvor der sættes specielt fokus på trafikanter, der er uopmærksomme af den ene eller anden årsag.

Kampagnen løber frem til 29. september

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst