Kampen fortsætter

Kvindernes kamp for ligeløn, kampen for ret til at blive taget i betragtning til lederstillinger i både den offentlige og den private sektor, kampen for at stoppe mænds vold mod kvinder og kampen for kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, fortsætter ufortrødent i 2012.

Og disse kampe fortsætter fordi der stadig er stærke kræfter der prøver at sætte kvinder i bås, hvis de ikke drosler ned på karrieren når de har fået børn, hvis kvinder klager over manglende ligeløn, hvis kvinder råber op om et retssystem der tilgodeser mænd over kvinder og børn, og hvis kvinder stiller spørgsmålstegn ved prostitution som en naturlig del af et rets- og velfærdssamfund. For rigtig mange er 8. marts en dag som alle andre. For mig er 8. marts dagen, hvor vi endnu en gang er nødt til at sætte fokus på de kampe vi endnu ikke har vundet, mens vi står og balancerer på de milepæle vi allerede har fået sat. For selvfølgelig er sejrene der. Vi har fået stemmeretten, den fri abort og en lov om ligeløn for blot at nævne nogle få men væsentlige milepæle. Milepæle som heldigvis er selvfølgelige for generationer af kvinder i dag, men som tilbage i 1910 virkede uopnåelige. Hvilke mål og milepæle skal nutidens kvinder så sætte? Hvilke nye kampe venter? For bare at nævne nogle få, så skal den stigende andel af unge kvinder, der tager en uddannelse, bruges til at sikre mere indflydelse for kvinder. De gode barselsforhold vi har fået, skal også tilgodese mændene og dermed sikre mere reel ligestilling mellem forældre, og så skal vi selvfølgelig fortsætte kampen for at de der tager det store slæb som velfærdens kernetropper - kvinder der passer børn, passer syge, passer ældre og som gør rent - bliver tilgodeset i den kommende skattereform. Den nuværende regering adskiller sig markant fra den forrige ved at tage ligestilling mellem kønnene alvorligt. Mens ligestillingsministeren sidste år nærmest aflyste kvindekampen og nedsatte et mandepanel for at sikre mænd plads i debatten, har denne regering klart og tydeligt sagt og skrevet, at vi vil meget mere end det, der er blevet præsteret i det seneste årti. I regeringsgrundlaget er tonen lagt ift. hvad regeringen vil prioritere, når det handler om ligestilling: Vi starter en seriøs dialog omkring hvordan vi sikrer flere kvinder i bestyrelser, så veluddannede kvinder får en reel mulighed for indflydelse. Vi sikrer en mere ligelig fordeling af barslen så både mødre, fædre og børn tilgodeses. Vi sikrer en barselsfond for selvstændige, så selvstændige kvinder får en reel mulighed for at få en barsel, der ligner andres, og så flere kvinder tør tage springet og blive selvstændige erhvervsdrivende. Vi sikrer en undersøgelse af prostitutionens årsager og skadevirkninger. Alle er det tiltag der betyder et større fokus på lige muligheder og bedre livsudfoldelse for den enkelte. Om vi, der kæmper kampen 8. marts, får opfyldt alle vores ønsker, ved vi ikke. Men vi ved, at vi når et stykke af vejen og dermed får sat en helt anden dagsorden end tidligere, når det gælder ligestilling mellem kvinder og mænd. Vi ved også, at når de næste milepæle er sat og sejrene i hus kommer der nye kampe at kæmpe. Kampen aflyser vi aldrig. Kampen fortsætter!