Ishockey

KAMPEN KORT

ANDRÉ SIGNORETTI ¿ italiensk Herning-spiller ¿ er én af kun fire udlændinge fra den danske liga, som skal i aktion unde den indledende runde ved VM. De øvrige er Agris Saviel fra Odense Bulldogs og franskmændene Fabrice Lhenry og Olivier Coquex, som begge slår deres folder i Esbjerg. TJEKKIET ¿ Danmarks åbningsmodstander venter stadig på forstærkning fra NHL. Til åbningskampen havde tjekkerne kun tilmeldt 18 spillere. Kun Tyskland og Slovakiet var dårligere besat fredag. Begge hold havde kun 17 mand på holdkortet. DANMARK ¿ lilleputten i gruppen ¿ er det land, som har suverænt flest ledere og officials på kortet. Ikke færre end 15 mænd og én kvinde er noteret på holdkortet. CANADA ¿ værtsnation og forsvarende mester spillede efter redaktionens deadline VM's officielle åbningskamp. Modstanderen var Slovenien, og ikke Letland, som vi fejlagtigt skrev i går. SIMON NIELSEN ¿ Rødovre-keeper ¿ var som ventet eneste mand i den danske lejr, som ikke var omklædt. Mike Sirants foretrukne makkerpar på den vigtige post er stadig Peter Hirsch og Patrick Galbraith. LØVER ¿ normalt forsidepynt på de danske trøjer ¿ var der ingen af mod tjekkerne. I anledning af IIHF¿s 100 års jubilæum skal holdene spiller en kamp i en retro-trøje og danskerne havde valgt landsholdstrøjen anno 1968 ¿ uden at nogen har kunnet forklare hvorfor netop den var valgt. SKODA ¿ officiel sponsor trækker mange skæve grin fra canadierne. Vanen tro er de officielle VM biler fra den tjekkiske bilkoncern, men bilerne med de tjekkiske plader er bogstavelig talt de eneste Skoda'er i Quebec, hvor det til gengæld ser ud til at japanske mellemklassebiler er i høj kurs ¿ også i forhold til de store modeller fra naboen i syd. KIM LYKKESKOV ¿ sønderjysk forward ¿ havde Danmarks eneste reelle chance i anden periode, men hans afslutning blev for blød