Kampen mod dræbersneglen

Beklager, men der findes ingen nemme løsninger

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dræbersnegle, myg og tæger stortrives i det milde, fugtige vintervejr.

AALBORG:Den lille orange/brune dræber, der slimer sig gennem den danske vegetation, er begyndt endnu et år i landet, som et af de mest forhadte skadedyr i villahaverne. Den Ibiriske Skovsnegl, som gjorde sit indtog i Nordeuropa for 25-30 år siden kom som ”blind passager” med planter og jord. Den var egentlig længe i Sverige, før den kom til Danmark i starten af 1990érne, og her fik den sit svenske øgenavn ”Mördersneglen” forklaret ved, at den nærmest er æltædende, ådselæder og med et kannibalistisk træk. Da avisartiklerne dukkede op sammen med sneglen her i landet, fik den derfor tilnavnet ”Dræbersneglen”, og det er blevet en helt almindelig betegnelse nu for den forhadte gæst. Der er gjort utallige forsøg på at komme sneglen til livs, og nogle er mere opfindsomme end egentligt nyttige - for slet ikke at tale om skadelige for andre dyr og naturen. Der er håb Naturvejleder i Aalborg Kommune, Esben Buch, kender sneglen både fra sin egen jord og kommunens. - Der findes ingen lette løsninger til bekæmpelse af dræbersneglen. Bestanden vil sprede sig de kommende år, og den vigtigste regulerende faktor er klimaet med kolde vintre og tørre somre, forklarer han. Nok en ringe trøst, men også en opfordring til at slå koldt vand i blodet, for vi bliver nødt til at lære at leve med bæstet. Men, hvad gør man, når disse nøgensnegle begynder at angribe villahaven og formerer sig med en uhyggelig hast? Der er fortalt utrolige historier om, hvad der er sket, når husejeres indre lille dræber bliver sluppet løs. [ Ristet på havegrillen. [ Smadret med en hammer. [ Brændt på bålet. [ Overhældt med salt. (Det ser så sjovt ud, når de ligger og vrider sig). [ Opsætning af elektrisk minihegh omkring haven!! [ Kemisk krigsførsel med sneglegiftene ”Sneglestop” og ”Ferromol”. [ Hakket over med spaden. Esben Buch advarer mod disse forsøg lige på nær brænding. - Sneglene parrer sig ved huller i nakken, og når man bruger salt, så trænger det ind her. Det er direkte dyrplageri. Sneglegifte har også en skadelig virkning på andre dyr, som for eksempel pindsvin, der lever godt i en have med kompost, langhårret græsplæne og frodig køkkenhave, understreger han. Fare for pindsvin For især pindsvin og fugle har snegleæg og nyklækkede dræbersnegle på menuen, så der er en risiko for, at de også vil dø, når de æder halvdøde og forgiftede dræbersnegle. Men forståeligt nok, griber man til hårde metoder, når panikken melder sig, og nattesøvnen forstyrres af mareridt om den store snegleinvasion. En dræbersnegl er ganske enkelt ulækker og svær at forlige sig med. Men der er råd: [ Køb og opsæt et senglehegn, der er galvaniseret og formet som et ét-tal. Grav det ned rundt om hele haven. Så er problemet løst. Men der må ingen plantevækster være, som sneglen kan klatre over på. Denne metode er stensikker, hvis man er omhyggelig med opsætningen. (www.nyttedyr.dk) [ Hold store høns og moskusænder i baghaven. De æder især mindre dræbersnegle. [ Anlæg bræmmer af groft jordbrugskalk og- eller grofthakket flis. [ Indsaml voksne snegle morgen og aften til øjeblikkelig aflivning med kogende vand. [ Nedgrav opvaskebaljer i jordhøjde som fælder med et lokkemiddel som et æbleskrog. Afliv sneglene med kogende vand og grav dem ned. [ Dræbersneglen hader sirlige haver med tør jord. Fyldt med bakterier Esben Buch advarer kraftigt mod at røre dræbersneglen, da dens slim er fyldt med salmonella- og colibakterier. - Dræbersneglen tager alt på sin vej, også eskrementer - og hinanden, begrunder han. Derfor må man ikke gå og håndspise af køkkenhaven, hvis der er dræbersnegle. Alt skal koges, og det er selvfølgelig trist, hvis man er til jordbær. Der er dog en lille trøst. Foråret er kommet sent, og derfor er dræbersneglene også kommet sent igang. Så forhåbenligt kommer der ikke så mange som sidste år.