Kampen om arbejderne

Kampen for arbejderne har i dag udviklet sig til kampen om arbejderne.

Arbejdsmarked 1. maj 2003 08:00

NORDJYLLAND: I dag vil de røde faner traditionen tro været omgivet af sangglade socialdemokrater og socialister i landets parker. Men bag den velkendte idyl lurer den deprimerende sandhed. At store dele af arbejderne ved sidste valg tog kedeldragten på nakken og drog over til Venstre og Dansk Folkeparti. Og selvom mange i mellemtiden er på vej tilbage igen, mener professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, at socialdemokraterne har god grund til at være alvorligt bekymrede. - Det er aldrig godt at svigte sine kernevælgere, og socialdemokraterne førte en politik, som var meget uforsigtig over for sin egen vælgerskare i 90'erne. De klemte skatteskruen lidt for hårdt, gjorde de grønne afgifter lidt for grønne og kommunikerede meget teknokratisk, siger Jørgen Goul Andersen. Han peger på, at arbejderne i dag er partiets marginalvælgere og ikke sikre stemmer som tidligere. Derfor opfordrer Jørgen Goul Andersen socialdemokraterne til at rette fokus ind på at vinde arbejderne tilbage i folden. - Det bør være partiets topprioritet at finde en formel, som kan appellere både til arbejderne under 40 år, der særligt har svigtet partiet, og til den liberale middelklasse. Især på udlændingeområdet er det nok vigtigt at finde en tone, hvor man både kan fange arbejderne og se sig selv i øjnene i partiet, siger han. 1.maj-parolerne Den har socialdemokraterne læst forlængst, men partiet har haft svært ved at gøre noget ved det. Det håber politisk ordfører Frank Jensen dog, at et nyt udspil kan råde bod på. - Det er klart, at Socialdemokratiet igen skal gøre sig berettiget til de stemmer. Derfor forbereder vi også et udlændingeudspil meget snart, siger han. 1. maj kommer dog ikke til at handle om de fremmede. I stedet træder socialdemokraterne et skridt tilbage til de klassiske arbejdersager, og over hele landet vil den stigende arbejdsløshed og kravet om livslang læring genlyde fra talerstolene. - En af parolerne bliver, at fokus på arbejdsløsheden er væk under den borgerlige regering. Vi vil bruge 1. maj til at markere, at der findes en anden vej. Vi kan stoppe fyringerne i den offentlige sektor og fremrykke boligbyggeri, siger Frank Jensen. Hos Enhedslisten er budskabet også klart. Selvom Pernille Rosenkrantz-Theil ikke mener, at arbejderne kan beskrives som en gruppe i klassisk marxistisk forstand, så holder partiet fast i de gode gamle mærkesager. - Vi mener, at de multinationale selskaber skal betale mere i skat, og at danskerne skal have mere ud af nordsøolien end i dag. Det er hul i hovedet at tale om skattereformer uden de to elementer. De penge ville kunne give et velfærdsløft, siger hun. Den unge socialist hører også til een af dem, der håber og regner med, at 1. maj igen vil blive den store fælles kampdag. Det er der ikke noget, der tyder på, når man kigger på meningsmålingerne. De viser, at 1. maj ikke har nogen betydning for fire ud af fem danskere, men det vil ændre sig under den borgerlige regering, som øger uligheden, mener Pernille Rosenkrantz-Theil. Dansk Arbejderparti Spørgsmålet er så, om det er de gamle arbejderpartier, der henter stemmer under den borgerlige regering. Op gennem de sidste tre årtier er der sket en generel arbejdervandring fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj. Og Dansk Folkeparti bryster sig i dag af at være et moderne arbejderparti, som har forstået arbejderens bekymring for indvandring, socialpolitik og EU. - Arbejderen er i dag ikke kun ham, der står som smed eller et andet håndværk, det er også en almindelig lønmodtager. Og tiden er løbet lidt fra, at man udelukkende fokuserer på én lønmodtagergruppe, i stedet for at man over en bredere kam gør Danmark til et trygt land at leve i socialt og retssikkerhedsmæssigt, siger Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard. Selvom Dansk Folkeparti kalder sig et arbejderparti, så tager de afstand fra 1. maj. Det er en socialistisk tradition, mener partiet, mens både socialdemokraterne og enhedslisten afviser, at Dansk Folkeparti overhovedet er et arbejderparti. - I det at kalde sig et arbejderparti ligger, at man varetager lønmodtagernes interesser, ikke hvem der stemmer på een, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Frank Jensen mener også, at Dansk Folkeparti smykker sig med lånte fjer, når de kalder sig et arbejderparti. Samtidig erkender han, at hans parti har begået den fejl at miste det tætte sammenhold med fagbevægelsen. - Jeg mener, det er en af de vigtige opgaver for Socialdemokratiet og fagbevægelsen i fællesskab at få gang i den politiske debat. Både ude på arbejdspladsen, men også i de lokale forbund. Selvom LO arbejder på et nyt LO uden politiske tilhørsforhold, så fjerner det ikke, at deres værdigrundlag på mange måder er identiske med det socialdemokratiske, siger han. I dag står LO og socialdemokraterne i hvert fald sammen under de røde faner og i kampen om arbejdernes gunst.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...