Kampen skal vindes

8. marts 2010 - 100 året for kvindernes internationale kampdag skal naturligvis markeres - om ikke andet så for at gøre opmærksom på de mange kampe, vi stadig har til gode at vinde.

Mange kampe er heldigvis vundet i ligestillingens navn - af eksempler kan nævnes stemmeret til kvinder, formel ligeløn for arbejde af samme værdi, ret til abort og forbedrede samværsmuligheder til fraskilte fædre med børn. Men kampen for reel ligestilling mellem mænd og kvinder, piger og drenge er desværre langt fra slut. Trods en 30 år gammel lov om ligeløn har vi som bekendt langt fra ligeløn på det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er ekstremt kønsopdelt, og selv om flere kvinder end mænd i dag tager længerevarende uddannelser, har det kun haft en lille effekt i forhold til kønnenes placering på arbejdsmarkedet de sidste 10 år. Kvinder ansættes stadig typisk i kommuner og regioner, inden for omsorg og kontor og i de mest rutineprægede jobs. Mænd ansættes typisk i det private eller i staten, inden for håndværk, IT, teknik, som ledere og i jobs med udviklingspotentiale. Valg af uddannelse har naturligvis betydning for den senere placering på arbejdsmarkedet, og så længe drenge og piger efter endt folkeskole stadig vælger helt traditionelt efter kvinde- og mandefag, er der kun ringe udsigt til lige muligheder på arbejdsmarkedet. Mænd bliver i stor stil ledere i både offentlig og privat sektor, mens kvinderne trods efterhånden højere uddannelsesniveau påtager sig de bundne opgaver i hjemmet og takker nej til forfremmelser på jobbet i det omfang, de overhovedet kommer i betragtning til lederstillinger. Men hvad skal der så til for at bryde det kønsopdelte uddannelsesvalg og efterfølgende arbejdsmarked? SF finder det helt afgørende, at uddannelsessystemet arbejder med at bryde de kønsstereotype forventninger til drenge og piger, så begge køn oplever at have en langt større vifte af muligheder, end de traditionelle kønsroller foreskriver. Der skal handling til, hvis vi én gang for alle skal aflive myten om, at skolen er indrettet efter pigerne. I virkeligheden er det pigerne, der er indrettet efter skolen, mens skolen burde være indrettet på både drenge og piger, så færrest muligt udskilles til specialundervisning, og så flest muligt går videre i uddannelsessystemet - uanset køn. Derfor er det også oplagt at se på folkeskolens undervisningsmetoder, at give lærerne mulighed for efteruddannelse, der lærer dem at se nye veje til at nedbryde indgroede kønsrollemønstre hos børnene. Det er afgørende, at pædagoger og lærere bliver bevidste om at give alle børn opfattelsen af, at der er mange måder at være dreng og pige på. Prinser og prinsesser er måske fine forbilleder, men slet ikke tilstrækkelige rollemodeller i en verden i rivende udvikling, hvor vi har brug for både bløde og hårde, vilde og stille, skøre og fornuftige drenge og piger, som kan varetage alle jobs i videnssamfundet - uanset køn. Piger skal vokse op i sikker forvisning om, at har de evnen og lysten, skal det være muligt at komme i betragtning til en direktørstilling. Og drenge skal have oplevelsen af, at det er ligeså legitimt for dem som for pigerne at have lyst til at læse til sygeplejerske. I dag bremses de af deres egne barrierer, men i høj grad også af strukturelle barrierer. Selv om kvinder fylder mere på universiteterne, er de stadig et sjældent syn i toppen af erhvervslivet, og kun 1 ud af 8 professorer i den danske universitetsverden er kvinder. Det arbejder SF for at ændre! Det er den gode gamle, men også nye kamp, der skal vindes. Både for den enkeltes og for fællesskabets skyld. God kampdag!