Kampklædte politifolk indtager Jammerbugt

Der vil være udrykninger og politifolk i gaderne, når Nordjyllands Politi holder øvelser i den kommende uge

Natasha Jahanshahi
Arkivfoto: Michael Koch
Politi 10. september 2018 13:36

JAMMERBUGT: Der vil være masser af politifolk i gaderne og blå blink på vejene onsdag 12. september og tirsdag 18. september i Jammerbugt Kommune.

Nordjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at de holder øvelse i kommunen de to dage i tidsrummet mellem klokken 9.00 og 16.30.

- Der vil være en del politifolk tilstede under øvelserne begge dage, og de vil være iklædt taktisk udrustning samt medbringe særlige våben. Det kan se lidt voldsomt ud med så meget politi i gadebilledet, men der er altså kun tale om øvelser, siger den ansvarlige politikommissær Mads Hessellund.

Derfor kan det altså være et noget specielt syn, der vil møde borgerne i Jammerbugt de to dage.

- Vi håber, at borgerne bærer over med de gener, det måtte give. Øvelser skal sikre, at vi løbende vedligeholder vores kompetencer, siger politikommissær Mads Hessellund.

Der vil blive opsat skilte i påskrevet ’politiøvelse’ i områderne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...