Kampklar nipsting på 42 tons

Garnisonsmuseum udvider samlingen med funktionsdygtig svensk kampvogn. De danske museumsfolk har haft besøg af vognens svenske ophavsmænd til en demonstration i det militære øvelsesterræn i Nørre Uttrup.

NØRRE UTTRUP: De fleste museumsgenstande kendetegnes ved at være tudsegamle og stendøde objekter. Side om side hviler de i lange pensionerede rækker bag fedtede glasmontrer til evig påmindelse om bedre tider. Men der findes også museumsgenstande, som er både sprællevende og dødsensfarlige. Som eksempelvis Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseums seneste tilføjelse til den i forvejen krigeriske samling - en særdeles kampklar og funktionsdygtig svensk kampvogn. - Den kører helt fremragende, råber museumsleder oberst Orla C. Kops, mens det brølende og svært bebæltede bæst moser sig ubesværet igennem det militære øvelsesterræn ved Nørre Uttrup. Inden krigsmaskinen kan trille på pension, skal museets faste personale nemlig først lige lære at beherske Stridsvagn 103, som er kampvognens borgerlige navn. Og den slags kurser foregår i militærterræn, hvor bæltefartøjets svenske ophavsmænd på skift tager museumsfolkene med ud på en lille bumletur i bakkerne. - Vi bliver selvfølgelig ikke kvalficerede til at kæmpe med den, siger obersten i et mere behersket toneleje, da støv og støj forsvinder i hælene af kampvognen, da den fortsætter ud på endnu en tur. - Men vi lærer at starte den og vedligeholde den. Princippet er, at når vi udstiller en intakt genstand, vil vi også gøre, hvad vi kan for at bevare den intakt. Og sådan adskiller den jo sig fra de andre døde ting, der skal skubbes rundt med en bjærgningsvogn. Godt beskyttet Men der er vist ingen eller intet, der kan skubbe rundt med garnisonsmuseets seneste udstillingsobjekt. Med en kampvægt på 42 tons ville det nok være et dødfødt projekt. - Kampvognen adskiller sig fra andre typer ved ikke at have noget tårn, forklarer Orla C. Kops. - I stedet kan den sænke forvognen op og ned, hvilket giver kampvognen en usædvanlig lav profil, der gør det næsten umuligt at skyde den forfra. Den er vældig godt beskyttet. Men Stridsvagn 103 er dog ikke helt usårlig. Kampvognens 105 mm kanon styres nemlig af bæstets bælter som kompensation for det manglende tårn. Og det kan godt kaste problemer af sig, hvis man tilfældigvis skulle befinde sig bag rattet midt på slagmarken. - Bælterne kan jo blive slået ud af eksemplevis miner. Og så er fartøjet ukampdygtigt, da det ikke kan bevæge kanonen. Men kampvognen er næsten fuldautomatisk, hvilket betyder, at én mand faktisk kan kæmpe og køre med den samtidigt. Museumstrængsel Men fremtidige gæster på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum kan godt tage det helt roligt og lade de skudsikre veste blive derhjemme Der bliver ikke krigstilstande på museet. Men der skulle gerne blive trængsel, håber Orla C. Kops. - Vi håber selvfølgelig, at den bliver en attraktion, da den er så forskellig fra vores fire andre kampvogne, siger obersten, inden Stridsvagn 103 kører sin sidste runde i bakkerne ved Nørre Uttrup. Inden museumsgenstanden kan mosle på plads i udstillingen skal den nemlig først vaskes og derefter transportes på blokvogn til museet. - Den kunne nu sagtens køre derover selv, men vi vil ikke genere trafikken mere end højst nødvendigt. Kampvognen kan allerede nu opleves på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum.