Kampsport

Kampsport igennem generationer

Hjørring Jiu-Jitsu klub har nu tredje generations kæmpere klar

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Øverst fra venstre: Christian Lie, Søren Lie. Nederst fra venstre: Christian Hasselgaard og Anders LieFoto: Henrik Louis

HJØRRING:Igennem tre generationer og 54 år har familierne Lie og Pedersen kæmpet side om side i Hjørring Jiu-Jitsu klub. Børge Pedersen, som startede klubben i 1953, sammen med tidligere journalist ved Vendsyssel Tidende, Ole Vesterskov, var sammen med vennen og træningsmakkeren Christian Lie, de første sortbæltebærer i klubben. Sønnerne Søren Lie og Anders Pedersen har, præcis som sine fædre, været mange årige træningsmakkere, og nu bliver det måske deres sønner, som kan kombinere deres venskab med deres sport. Yngste skud på stammerne er nemlig 13-årige Anders Lie og 12-årige Christian Hasselgaard, som netop er begyndt på klubbens begynderhold. Ingen pres Men selvom begge fædre og bedsteforældre er sortbæltebærer, er der ingen pres på de unge kæmpere ifølge Anders Pedersen. - Ligesom da jeg selv startede, skal det komme ind via leg, fortæller han, og understreger at det skal være lysten der driver værket, ikke generationsforpligtigelse. Christian selv har selvfølgelig fået inspirationen igennem far, men det var en træningslejr i Sverige, der for alvor gav ham blod på tanden. Her brugte han hele weekenden på at træne sammen med Anders Lie, så et nyt træningspar er allerede i støbeskeen. Det sociale i højsædet Formand Morten Hansen er også stolt over at kunne præsentere den nye generation og peger på sportens individualisering og klubbens store sociale fællesskab, som værende en af grundende til at mange vælger netop denne sport og holder ved. - I forhold til at mange andre sportsgrene, skal man her ikke kæmpe om den bedste plads på holdet. Det vil sige at kampen foregår med dig selv, og dem omkring dig bliver dine hjælpere i stedet for dine konkurrenter, fortæller Morten Hansen og fortsætter: -Det er så igen medvirkende til at vi har et super godt fællesskab heroppe, også uden for træningstiderne. Klubben ligger stor vægt på at der skal være plads til alle, og både Morten Hansen og Anders Pedersen kan berette om flere solstrålehistorier, hvor kæmpere har gennemgået en stor personlig udvikling igennem jiu-jitsu-træningen. Om alt går som hidtil skulle det ikke vare mange år inden der står endnu en generation klar i kulissen til at tage over i Hjørring Jiu-Jitsu klub.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst