EMNER

Kampvalg i faglig top

Flere kandidater til formandsvalg

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Brian Andersen - nyvalgt formand for HK Kommunal Nordjylland.

Ledelsesposterne er ved at være besat i det nye HK Nordjylland, der geografisk svarer til den nordjyske region. Ved denne uges sektorgeneralforsamlinger i Aalborg Kongres & Kultur Center, blev der navne på formænd og bestyrelsesmedlemmer i tre af de fire sektorer - handel, kommunal og stat (kontorsektorens ledelse blev udpeget for en uges tid siden). Både i HK Handel og i HK Kommunal var der kampvalg til formandsposten. Kate Ziegler, selv ansat i Salling i Aalborg, kommer fremover til at stå i spidsen for de 8.500 nordjyske HK’ere, der er ansat på handelsområdet. Hun bestred den samme post i det gamle HK Nordjylland, og slog ved afstemningen sin kollega fra HK Vendsyssel, René Vestenbæk fra Frederikshavn. Til bestyrelsen i øvrigt valgtes Kurt Nielsen, Christian Knudsen, Lone Jacobsen og Malene Munk, mens René Vestenbæk, Annalise Christiansen (Hjørring) og Gyde Andersen (Hobro) er valgt i deres lokale områder. Ved den skriftlige afstemning i HK Kommunal vandt Brian Andersen, ansat i Aalborg Kommune og formand for kommunalsektoren i det gamle HK Nordjylland, over sin formandskollega fra HK Vendsyssel, Anette Riis. Han står fremover i spidsen for knap 7.000 HK’ere ansat i 10 af de 11 nordjyske kommuner (Morsø hører ikke med i denne sammenhæng). Susanne Thorsø, fællestillidsrepræsentant for HK’erne i Aalborg Kommune, blev valgt som næstformand, og derudover tæller bestyrelsen Joan Foldager, Jette Borup og Eva Jørgensen fra Aalborg Kommune, Birgitte Ussing, Anni Hejlesen og Dorthe Thorsø fra regionen samt Carsten Bruse Andersen (KMD), Susanne Nielsen (Frederikshavn/Læsø), Anette Riis (Hjørring), Lisbeth Fruensgaard (Brønderslev), Lene Jørgensen (Thisted), Karen Margrethe Sørensen (Rebild) og Gitte Hewitt (Mariagerfjord). Bestyrelsespladser til HK’erne hos Vesthimmerlands og Jammerbugt kommuner er endnu ikke besat. I statssektoren - med knap 2.500 medlemmer den mindste af de fire sektorer i HK Nordjylland - kunne Betina Ulbjerg Jensen, ansat hos Aalborg Kaserner og formand for statssektoren i HK Nordjylland, indtage formandsstolen uden modkandidat. De statsansattes bestyrelse består desuden af Ingelise Bender, Jette Videnkjær, Lotte Brunø, Morten G. Jakobsen og Bettina Firring, mens Grethe Petersen (Frederikshavn), Gitte Gotfredsen (Hjørring) og Kirsten Nielsen (Thisted) er valgt i deres lokale områder. I alt deltog omkring 600 HK’ere fra hele den nordjyske region valget af formænd og sektorbestyrelser til det fusionerede HK Nordjylland, som vil være en realitet 1. juni. peter.brock@nordjyske.dk