Kan det betale sig at rense jord?

Skattepolitik 6. april 2003 08:00

KRÆFTRISIKO: Vi skal passe på naturen og ikke ødelægge den for vore efterkommere. Dette udsagn er de fleste enige i. Desværre betyder det også, at nogle nærmest kammer over i deres bestræbelser på at gøre noget ved forureningen. Et af de steder, hvor tingene er gået over gevind, er den landsomfattende registrering af forurenet jord. Denne registrering har medført, at utallige familier har fået stemplet deres jord som forurenet. Det har ført til en stavnsbinding af disse familier, for hvemvil købe et hus, der står på en grund, der er stemplet som forurenet? Når en grund er blevet erklæret for forurenet, har man kun én mulighed for at komme ud af denne stavnsbinding. Det er at rense jorden. Det erabsolut ikke billigt at få renset forurenet jord. Hvert år ofres adskillige millioner kroner på at rense forurenet jord. Nu har embedslægerne i hovedstaden undersøgt flere af disse forurenede grunde nærmere og set på, hvad det betyder for de mennesker, der opholder sig der. Især de tilfælde, hvor børn leger på jorden. ultatet af undersøgelsen er, at ud af en million mennesker vil to i løbet af 70 år udvikle kræft som følge af den forurenede jord. Det er selvfølgelig alvorligt, men vi er nødt til at sammenligne dette tal med andre. F.eks. vil 8 ud af samme gruppe få kræft som følge af den mad, de spiser og mereend 70 personer vil udvikle kræft som følge af den luft, de indånder. Her er det derfor rigtigt at spørge: Skal vi oprense jord for mange millioner af kroner for at undgå, at to personer bliver syge, mens mere end 70 bliver det pga. af andre forhold? Begrænsning af forureningen har i mange år været anvendt som begrundelsefor at inddrive skatter. Men det egentlige formål har været at øge detoffentlige forbrug. F.eks. er kunstgødning blevet belagt med afgift. Begrundelsen har været, atdet vil begrænse landmændenes brug af kunstgødningen, hvilket igen vilmedføre mindre udvaskning af næringsstoffer i åer og vandløb. Men begrundelsen er forkert. For ved at pålægge kunstgødningen afgift opnår man, at økonomisk dårligt stillede vil bruge mindre kunstgødning. Til gengæld betyder afgiften også, at de mere velstillede har råd til at fortsætte med brugen af kunstgødning. Når det offentlige opkræver afgift, af det, de kalder forurening, så betyder det, at det er i orden at forurene, du kan nemlig betale dig fra det. Hvis ikke miljøpolitikken blot skal skaffe penge i statskassen, men reelt forbedre miljøet, nytter afgifter ikke. Hvis man har belæg for, at et eller andet stof i for store mængder vil betyde forurening, skal man udstede et forbud mod at bruge mere end en bestemt mængde. Det vil resultere i, at alle må holde sig inden for grænserne. En sådan regel vil gælde alle og sikre, at ingen, blot fordi de har pengepungen i orden, kan forurene som det passer dem. Desværre er det blevet almindeligt, at snart sagt enhver kan udnævne sigselv til miljøekspert og udtale: "Jeg tror, der er risiko ved at bruge." En sådan udtalelse får straks politikerne til at stå i kø foran tv-kameraerne for at proklamere, at nu må vi have et forbud eller en beskatning af dette produkt. Siden viser det sig ofte, at der ikkehar været hold i påstanden. Det er på tide, at almindelig sund fornuft kommer til at råde i miljøpolitikken. Fremskridtspartiet har altid værnet om miljøet, men vi har også ladet fornuften råde. Aase Heskjær, Beatesmindevej 28, Aalborg SØ, er landsformand for Fremskridtspartiet. E-mail: aase.heskjaer@frp.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...