Kan du genkende røverne?

Nordjyllands Politi frigiver nu overvågningsbilleder efter røveriet mod Nordea i Hals onsdag eftermiddag. Se tv-billederne

Steffen Bek,
Politiet har fundet de to biler, der blev brugt i forbindelse med bankrøveriet mod Nordea i Hals. Foto: Bankens overvågningskamera
Røverier 23. februar 2012 19:01

Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp efter røveriet mod Nordeas filial på Østergade i Hals. Røveriet blev begået kort efter lukketid ved 16.15-tiden onsdag eftermiddag. Røverne brækkede en bagdør op ind til et baglokale, hvor de overraskede en kvindelig medarbejder. Inde i banken opholdt en anden kvindelig medarbejder sig. Efterlyser to biler Den ene røver gik direkte ud i banklokalet og truede den ansatte med to koben, mens den anden med verbale trusler fik den ansatte i baglokalet til at åbne pengeskabet. Se tv-billederne fra røveriet

  • nks>her
  • Røverne forsvandt ud af bagdøren igen. Politiet ved ikke, hvordan de to røvere kom væk fra stedet. Der blev dog blevet observeret en hvid Mercedes Vito samt en ældre, sølvgrå Ford Mondeo kørende mod nord ad Ulstedvej ud af Hals kort efter røveriet. Tretal på hætten Forden kørte med høj hastighed, og har nogen set eller kender til de to biler, så vil Nordjyllands Politi meget gerne høre om det også, siger politikommisær Torben Asmussen. De to røvere beskrives således: A: dansk, 20-30 år gammel, 175-180 centimeter høj og muskuløs af bygning. Han var iført en grå hættetrøje med lynlås og et stort logo, hvor der stod et tretal på hætten. Hætten på hættetrøjen var trukket op foran ansigtet som maskering, og der var muligvis et klæde for underansigtet. Han var i øvrigt iført blå cowboybukser. B: dansk, 20-30 år gammel, ca. 175 centimeter høj, almindelig af bygning. Han var iført mørkt en sort halvlang jakke og mørkt tøj. Hætten på jakken var trukket op foran ansigtet som maskering. Hvis du kan genkende røverne hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114.

    Nyheder udvalgt til dig
    Henter artikler...

    Nordjyske Plus

    Henter artikler...