Kan du se digselv i spillet?

Det er sjovt nok. Efter et halvlangt liv på arbejdsmarkedet tegner der sig et mønster. Et mønster af roller og aktører. Medarbejdere og ledere.

I hele dette spil foregår der dagligt en dialog. Nogle gange indstuderet, nogle gange spontant, nogle gange for at markere grænser og nogle gange for at opnå noget. Plus meget mere. Kigger vi på medarbejderne først, er der i hvert fald tre kategorier af aktører: Medarbejdere. Modarbejdere. Lønmodtagere. Medarbejderne er kendetegnet ved en positiv grundholdning til arbejdspladsen. Virksomhedens ve og vel er vores allesammens ansvar. Også mit. Medarbejderen tager del i hverdagen med engagement, forslag, opbakning – i det hele taget med en adfærd der prioriterer hensynet til arbejdspladsen på mindst samme niveau som hensynet til én selv. Medarbejderen yder mere – ofte meget mere – end normen tilsiger. Og det uanset om det er overfor kunder eller kolleger. Det ligger ligesom i blodet. En holdning til det at gå på arbejde. Modarbejderen er kendetegnet ved en kritisk – ofte lidt halvmuggen – holdning til arbejdspladsen. "Nu har direktøren igen fået ny bil – og vi skal til at betale for kaffen.." Her er modarbejderens behov klart vigtigere end virksomhedens. Det kommer blandt andet til udtryk på følgende vis: "Det kan ikke lade sig gøre – Det har vi prøvet før – Jeg er ikke vant til at arbejde på den måde – Det er for tidligt, måske næste år – Det er ikke mit ansvar" – Eller bare en generel bagstræberisk attitude. Ofte krydret med negative udgydelser under hånden. Lønmodtageren er præget af grundholdningen "hvad får vi for det." Han yder lige nøjagtig det som funktionen kræver. I hvert fald ikke mere. For så skal han have ekstra. Lønmodtageren modtager, som navnet siger, sin løn. Og den er velfortjent. For han møder op - passer sin dont, og går hjem igen. Skal der foregå noget herudover koster det. Og er ofte forbundet med store problemer. "Det er min bowling aften." – Det der amerikanske præsidentfis med "Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig - men hvad du kan gøre for dit land" er ren sort snak. Kigger vi nu på lederne, dukker der tre kategorier op: Den lyttende og dialogsøgende. Den formelle og magtbaserede. Den vedligeholdende og anonyme Tager vi den "lyttende og dialogsøgende" først, er dette naturligvis en god indgang til lederjobbet. Selve attituden virker beroligende på omgivelserne. Og kan ofte befordre løsninger. Specielt hvis lederen efter passende tid er i stand til at drage de fornødne beslutninger. På en forståelig måde. Det giver respekt. Ofte er denne ledertype også god til at kommunikere. At forklare sine bevæggrunde. Krydrer vi disse egenskaber med en veludviklet situationsfornemmelse, begynder det at ligne noget. Denne leders grundholdning er dybest set bygget på respekt for andre mennesker. Den formelle og magtbaserede leder udfører ledelse gennem sin autoritet som leder. Her er det stolen mere end manden, der respekteres. Denne leder risikerer at blive isoleret. Han indbyder ikke til uformelle henvendelser og samtaler. Kontakten er formel gennem møder og skriftlig kommunikation. Han har svært ved at lytte og bøje sig. At ændre mening. For så taber han ansigt. Mener han. Han risikerer, at trufne beslutninger gradbøjes i organisationen. "For han vil jo ikke lytte." Den vedligeholdende og anonyme leder er afhængig af et velfungerende lederteam i øvrigt. For ellers vil arbejdspladsen gå i stå. Han generer ikke nogen. Autoriteten er opbygget gennem formelle strukturer som underskriftscirkulærer, ret til at attestere bilag og til at godkende kørselsbilag. Han kommer meget sjældent med nye udspil. Kommer der forslag fra medarbejderne, vil det ofte virke forstyrrende på en fast hverdagsrytme. Det bedste der kan siges er, at han ikke blander sig i andre lederes gøremål. Og for den sags skyld heller ikke i medarbejdernes. For han ser dem ikke. Nu kan den matematikkyndige regne ud, at der findes hele ni kombinationer af udfald i dette spil mellem ledere og ansatte. Jeg skal nøjes med kort at komme ind på tre af disse. Vinderkombinationen: Er en arbejdsplads præget af "Den lyttende og dialogsøgende lederstil", kombineret med at de ansatte har en "Medarbejderprofil", er forudsætningerne til stede for succes. Grundholdningen på denne arbejdsplads er respekt for hinanden og for arbejdspladsen. Og en fælles interesse i at nå de aftalte mål. Kampkombinationen. Er arbejdspladsen derimod præget af "Den formelle og magtbaserede leder", kombineret med at de ansatte har en "Modarbejder" holdning, er der lagt op til problemer. Her går det trægt. Tunge beslutningsgange. Konfliktfyldt atmosfære. Trods dette kan der godt opnås gode resultater. De kunne bare opnås på en sjovere måde, og være endnu bedre. "Det går nok"-kombinationen. Er arbejdspladsen præget af "Den vedligeholdende og anonyme leder", kombineret med "Lønmodtager"-holdningen, går tingene sin stille gang. Der sker ikke meget nyt. Men der er struktur. Faste regler. For kaffepauser, for overarbejde, for kørsel, for…. Men ikke for initiativ, for udvikling, for fornyelse. Ofte vil fremtiden komme bag på denne virksomhed. Kan vi som aktører i dette spil placere os selv – og tør vi…?