Kan en død traktat slankes?

Udenrigsminister Per Stig Møller udtalte forleden dag: ”Man kan forestille sig, at debatten om forfatningstraktaten ender med, at der vedtages en slank traktat, der ikke nødvendigvis skal til folkeafstemning”. Kan man det? må jeg spørge.

Der skal ikke herske tvivl om, at der for alvor er krise ved de blankpolerede i EU efter, at Frankrig og Holland så markant stemte nej til EU forfatningen for et års tid siden, så derfor har EU besluttet sig for at forlænge den såkaldte ”tænkepause”, og først når det mægtige EU-land Tyskland i 2007 sætter sig i formandsstolen, skal der påbegyndes nye forhandlinger om ændringer til den forkastede forfatning. Jeg synes, det er helt uantageligt, at en udenrigsminister kan komme med en sådan udtalelse, for hvordan har han tænkt sig at lave en ”slank traktat” ud af en død traktat? Dette er endnu et bevis på, hvor lidt ministrene har tilovers for de mennesker, der ikke er enige i den udvikling, der sker i EU – eller måske slet ikke er interesseret i at forblive i EU overhovedet. Det er stor mangel på respekt for anderledes tænkende, hr. udenrigsminister. Eller også er det, fordi ministeren er bange for, hvad danskerne vil stemme til en ny forfatning... Det er desværre ikke første gang, vi oplever den slags ting, må jeg erkende, og netop dette er med til, at endnu flere bliver skeptiske over for EU og i det hele taget over for politik som sådan. Dog synes jeg, det er så opløftende, at der blandt de unge er ”grøde i luften” – det viste demonstrationerne landet rundt 17. maj meget klart. Her mødte unge, gamle, arbejdsløse, kontorfolk, studerende, lærere, pædagoger, socialrådgivere, smede, malere, tømmere, social- og sundhedsansatte, arbejdsmænd og mange flere op for at vise, at vi ikke er parate til at nikke ja til de store velfærdsforringelser, som den borgerlige regering er kommet frem med – støttet af Dansk folkeparti, sådan næsten pr. automatik- men heller ikke til at acceptere de forslag til forringelser af efterlønnen, som socialdemokraterne er fremkommet med. Det viser trods alt, at der er sammenhold, når det gælder, og det er en skøn fornemmelse og ganske nødvendigt for at ændre på tingenes tilstand. Journalist Bent Øberg skrev i NORDJYSKE 20.5. under overskriften ”Afmagt og selvbedrag”, at der langt fra kom de mennesker til demonstrationerne, som man havde ønsket sig og pegede på, at der i Aalborg var omkring 700-800 mennesker. Det er ikke rigtigt, og hvis Bent Øberg selv havde været der, ville han ikke komme med en sådan udtalelse. At henvise til et billede i NORDJYSKE, der bestemt er taget enten noget før kl. 16 eller noget efter, giver ikke et reelt billede af, hvor mange, der deltog – der var i hvert fald langt flere, men jeg havde da også gerne set flere, men det sker nok næste gang, for der er lagt op til, at protesterne fortsætter og det er fagforeninger og unge, der igen går sammen. En vigtig og nødvendig alliance… Det er for mig at se farligt, hvis der sker det, at vi opgiver troen på, at noget kan forandres – det må aldrig ske, for så har de folkelige kræfter tabt for alvor, men det er altså heldigvis heller ikke det, jeg oplever i min dagligdag. Her tænker jeg både i forhold til protest imod sociale forringelser og protest imod EU – jeg oplever, hvordan flere og flere siger: Nu er det nok! Som medlem af 3F-forbundets EU-udvalg er det også vigtigt at være på vagt, bl.a. i forhold til det servicedirektiv, som erhvervsministrene i EU landene for knap en uge siden vedtog. Mit forbund har sendt svar på høringsskrivelse, men tilslutter sig stort set til dette direktivs indhold. Det forstår jeg ikke, der er så mange uklarheder i direktivet, og idet jeg generelt er direkte imod EU-styring af enhver art, men når det bl.a. fremgår, at serviceydelser, hvor der indgår brugerbetaling, er omfattet af direktivet, så er det, jeg bliver meget nervøs for, hvad dette kan betyde, for vil det ikke f.eks. sige, at hvis en pensionist selv betaler for at få gjort hovedrent, da dette ikke er omfattet af hjemmehjælpen, så er rengøring for pensionister med ét blevet omfattet af direktivet? Dette er blot et af mange eksempler på, hvad indholdet kan være og med så mange usikre og med det mål, som direktivet har: liberalisering af serviceydelser i bred forstand, så disse kan ”flyde” over grænserne EU-landene imellem, ja, så mener jeg klart, man må tage afstand fra det og se med meget kritiske briller på den udvikling, dette uvilkårligt vil medføre. På mandag – 2. pinsedag – fejrer vi rundt om i landet Grundloven og demokratiet – der er mange ting af huske på den dag, hvis vi fortsat vi bevare demokrati og selvstændighed i landet. Rigtig god Grundlovsdag til avisens læsere. [ Lis Jensen, Nørregade 33, Kaas, er tidligere medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. E-mail: lisj@3f.dk.