Lokalpolitik

Kan en kommune-sammenlægning blive en katastrofe?

Kommunesammenlægning Frederikshavn-Skagen kan efter fattig mening blive en katastrofe, ikke mindst for os som beboere i den nye storkommune, og meget værre, hvis man tog Sæby med .... Jeg forestiller mig nu ikke en sammenlægning med Sæby, og for mig at se, vil det blive et stort tab for Sæby, hvis de skulle lægge sig sammen med Frederikshavn og Skagen. Men hvem bliver så taber i en sammenlægning mellem Frederikshavn og Skagen - jo det bliver borgerne. Jeg tror, det bliver meget vanskeligt for den enkelte borger at forstå den kommende sammenlægning, og ikke mindst at kunne overskue de konsekvenser det vil have, både på det økonomiske plan, men også på det administrative plan - udvikling - vedligeholdelse - service - og en lang række ting vil blive totalt uoverskueligt, mere end det er i dag - hvor det efter fattig mening er vanskeligt nok. Jeg frygter, og med god grund synes jeg selv, en sammenlægning med en kommune jeg slet ikke kender. - Jo vi kender vel mere eller mindre Skagen som by - men ikke, hvad de vil, hvilken økonomi de har, og hvordan skagboerne ønsker en ny udvikling. For mig virker det som et tvangsægteskab - der tales så meget om i andre sammenhæng - vi skal "giftes" med en brud, vi ikke kender, og ikke har mulighed for at kende godt nok før "brylluppet", og det virker i dén grad skræmmende på mig som borger i Frederikshavn. For demokratiet - og for borgerne i Skagen og Frederikshavn vil jeg håbe det bedste, og jeg vil med stor interesse følge en ny storkommune, og så vil jeg slutte med, at det ikke - set gennem mine briller, kan blive værre end det er i dag! Vi trænger til "frisk luft" i det demokratiske styre af Frederikshavn, og det håber jeg, vi kan få fra Skagen, men jeg vil ikke påstå eller tro, det bliver let! Keld Gydum Stenbakkevej 37, Frederikshavn