Kan gode tider gøres bedre?

"Gør gode tider bedre", hed et politisk slogan for år tilbage. Det er nok værd at komme i hu her midt i valgkampen.

EMNER 1. november 2007 20:47

Enhver dansker med job, og det er i dag 98 pct. af den arbejdsdygtige stab, må erkende, at det går rigtig godt med landets økonomi, som igen smitter positivt af på privatøkonomien. En hvilken som helst politibetjent, folkeskolelærer og andre såvel offentligt som privat ansatte med respekt for sig selv har i dag eget hus, minimum en bil, måske enten sommerhus eller campingvogn, og i hvert fald råd til minimum en årlig chartertur til udlandet. Ja, endog Enhedslistens Line Barfod er kommet for skade at erklære, at vi er rigere end nogensinde i dette land, lige om S¿s Helle Thorning-Schmidt kan fortælle os, at vi har et velfærdssystem, der på mange måder fungerer godt (begge disse udtalelser er fra partiernes præsentation i tv). Anders Fogh (V) har så fulgt op med at erklære,at det er denne fremgang VK gerne vil have mandat til at fortsætte. Fremgange er opnået ved et dygtigt erhervslivs indsats på leder- og medarbejderside i parløb med dygtige personalegrupper i det offentlig regi. Dette parløb hører vi blot alt for lidt i virakken om hvilke bogstavkombinationer der skal til.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...