Musik

Kan ikke genkende klager over Cliff-koncert

GODT HUMØR: Som deltager i Cliff koncerten lørdag, sammen med mine piger, kan vi desværre ikke nikke genkendende til at være til koncert uden at se Cliff. Vi var i Herning sidste gang, Cliff var i Danmark. Vi kunne faktisk bedre se ham i Gigantium. Der var hellere ikke storskærm i Herning, så vi havde taget en lille kikkert med til Aalborg. Vi synes publikum tog alt med godt humør. Selvfølgelig var der køer alle steder - kunne vi vente andet? Storskærmen bag scenen viste en flot baggrund, dermed godt sceneshow. Hele skærmen kunne ikke ses, så den kunne faktisk ikke bruges til andet. Men derimod hængte der en kæmpe storskærm i loftet. Det havde selvfølgelig været dejligt, hvis den havde været i brug - men vi gik ud fra, at Cliff ikke ønskede at komme på storskærm. Vi ankom til Scandic kl. 17.15, da var hjemmeværnspolitiet allerede i gang. Efter spisning (ros til Scandic) gik vi på cykelstien om til Gigantium, hvor publikum ankom i busser. Da vi gik derfra, foregik det på samme stille måde, vi gik bare noget tættere. Hjemmeværnspolitiet dirigerede trafikken flot, de to første lysreguleringer mod Aalborg var sat ud af drift. Så os der skulle mod Thy, kom hurtig derfra. Vi kan slette ikke genkende de mange klager, der skulle have været, og at der skulle være blevet sagt, ”at der heldigvis ikke er så langt til Horsens”, da alle dem vi kender, der har været Horsens, kan fortælle os, at de aldrig vil tage til koncert der igen, da man slet ikke kan se, hvad der foregår på scenen. Vi havde en dejlig tur og synes, det var en rigtig god koncert - det er ikke sidste gang, vi tager til Gigantium.