Gistrup

Kan ikke hjælpe

GISTRUP:Hverken Stofa eller TDC's kabel-tv-firma YouSee kan hjælpe de nødstedte Gistrup-borgere. - Jeg har stor forståelse for den trælse situation, medlemmerne af antenneforeningen i Gistrup er havnet i. Men det er ikke Stofa, der har slukket for signalet. Det er Nørre Tranders Antenneforening. Og vi hverken må eller kan gå ind på andres ejendom for at åbne igen, forklarer key account manager ved Stofa i Aalborg Per Burdack. - Kommer Gistrup med en dommerkendelse er sagen selvfølgelig en anden, fortsætter han. - Men indtil da kan vi altså ikke hjælpe de mange, som ringer til os, fordi de ikke har noget internet, siger han.