Kan kål være kunst

Fem ens små landskaber skal være øjenåbnere for aalborgensere

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et af de fem landskaber er at finde vest for Jernbanebroen. Foto: Grete Dahl

AALBORG:Kan kål være kunst? Spørgsmålet er aktuelt ikke mindre end fem steder i Aalborg for tiden. Nærmere bestemt ved Aalborg storcenter, på havnefronten ved jernbanebroen, på Beatesmindevej i Gug, ved Sorthøj i Hasseris og på grunden ved den gamle Eternit fabrik. Her har to udenbys kunstnere lavet 15 kvadratmeter store landskaber plantet til med græs, mos, vilde blomster og kål. Blå plastictønder med vand og vandkander opfordrer indirekte til, at forbipassernde vander de fem arrangementer, der også byder på en larve og en gruppe mursten, der gør det ud for en bænk. Altsammen anbragt på noget, der minder om et forvokset muldvarpeskuid. Og jo, der er talte om kunst. I hvert tilfælde, hvis man spørger den ene af de to billedkunstnere, Marie Markman. Kalder det kunst - Vi arbejder begge to med kunst, og jeg vil kalde det kunst. Det er er værk, man kan gå i dialog med og tage i brug. Værket er meget afhængigt af, om folk behandler det godt og giver det vand - eller om de sparker til kålhovederne. Tanken er, at man skal bevæge sig ind landskaberne og få en ny oplevelse af omgivelserne. - Tit vænner vi os til, at vores omgivelser er på en bestemt måde. I det øjeblik der sker en lille forskydning og et eller andet er anderledes end det plejer, ændrer ens syn sig. Kigger man ud over vandet, ser man det måske som et åbent rum. Ser man det gennem blomster, åbner det for forestillinger om en anden by, håber Marie Markman. Lørdag lagde hun og kunstnerkollegaen Birgitte Kristensen sidste hånd på de fem landskaber, der har allerede vakt nysgerrighed hos mange. Og i visse tilfælde vrede. Mand blev vred - En mand blev meget vred og syntes, at det var noget værre svineri “at ophobe affald”. Det ville få andre til at gøre det samme, mente han. Men hovedsagligt har folk været meget åbne, glade og spændte på, hvordan det ville komme til at se ud. Nogen var stadig spændte, når vi næsten var færdige med at anlægge, og de undrer sig måske stadig, gætter Marie Markman. Hun forklarer kålhovederne med, at der skal være noget velkendt og dagligdags i landskaberne, der så ændrer sig. - Kålplanten er en nytteplante, men når den blomstrer, bliver det en prydsplante. Vi håber, at den danner lange skud og går i blomst. Ingen kritik Kunstneren understreger, at de fem landskaber ikke skal ses som en kritik af de steder, de er anbragt. - Det er heller ikke fordi vi synes, at der skal sættes kål og plastictønder over det hele. For en periode vil vi bare gerne skabe et fortættet rum for at folk kan se byen på en anden måde. De fem landskaber indvies tordag 18. maj på Beatesmindevej klokken 14-16. Interessede kan i den forbindelse få en gratis bustur rundt til de fem steder - de skal bare tilmelde sig på forhånd på hjemmesiden www.femlandskaber.info. På samme hjemmeside kan man kommentere hele projektet og læse, hvad andre mener om det. Landskaberne har blandt andet fået støtte af Aalborg Kommune og de vil blive fjernet igen 22. juni.