Kan kunst skabe effekt?

Hvordan kan kunsten skabe effekter i virksomheder og skabe værdi for virksomheder?

Kunst 4. november 2011 05:00

Dette spørgsmål er centralt for den skandinaviske konference, som markerer afslutningen på den interregionale satsning "Kreativ Interaksjon i Arbejtslivet", som har samlet kunstnere og virksomheder fra Sverige, Norge og Danmark. Projektet har været tænkt ind som en del af en aktiv strategi i forhold til virksomheder, som står med særligt behov for at være innovative. At bruge kultur og kunst som motor for forandring er ikke noget nyt fænomen. Det er imidlertid nyt, at kunst og virksomheder så systematisk mødes for at skabe rammer for nogle særlige innovationsproceser, som det er sket i projekterne "Nordjyske Kreative Alliancer" (2005-2008) og "Kreativ Interaksjon i Arbejtslivet" (2009-2011). Disse "særlige rammer" bliver af følgeforskningen i projektet betegnet "Den Skandinaviske Model". På projektets slutkonference i Skagen er værdien og effekterne af den skandinaviske model tænkt ud fra de særlige præmisser og de særlige forhold som kendetegner de tre landes satsning på kulturdreven innovation. Der er nemlig klare forskelle, som sætter sig igennem i forhold til 1) kunstnernes kompetencer som kulturkonsulenter, og 2) virksomhedernes grad af afklaring og modenhed til at kunne indgå i kunstneriske innovationsprocesser. På tværs af de skandinaviske lande er der forskel på kunstnernes selvforståelse: Hvordan håndterer kunstnere det forhold, at de både er bundet til en profession (deres kunst) og samtidig bedriver et erhverv (at leve som kunstner)? Der er også forskelle i, hvordan kunstnere vælger eller netop ikke vælger at se fordele ved at gå sammen om at skabe rammer for kunstneriske indsatser, blandt andet med virksomhedsinnovation for øje. Der er på baggrund af resultaterne af den interregionale satsning ingen tvivl om, at kunstnere på hvert deres område har en stærk professionsforståelse, og er solidt forankret i den viden og de metoder, som kendetegner deres kunstarter. Trods dette solide grundlag for at kunne bidrage til innovationsprocesser, er der udtalt behov for kommunikation, der ikke mindst har fokus på gennemskuelighed og orientering: Hvad har vi med at gøre, hvorfor gør vi lige det her, og hvad er næste skridt! I Den Skandinaviske Model er denne kommunikation både tænkt ind i forhold til kunstnernes kompetenceportefølje (du skal kunne kommunikere med virksomheder), men også i forhold til en særlig "mægler" rolle. På baggrund af de skandinaviske erfaringer er der ikke noget til hinder for, at kunstnere selv kan forvalte denne mæglerrolle. Men erfaringerne viser samtidig, at der på en række punkter er god fornuft i denne rolle varetages af andre end lige den udøvende kunstner i de konkrete innovationsprocesser. Virksomheder i Danmark, Norge og Sverige er lige så forskellige som kunstnere indbyrdes er forskellige. At tale om virksomheders afklaring om modenhed og afklarethed i forhold til kunstnerisk baseret innovation handler alene om, at det for mange virksomheder stadig er noget nyt, at kunstnere kan andet end performe til særlige lejligheder (fx når noget skal fejres) eller bruges som ramme for særlige personaleaktiviteter (fx når nye tiltag skal markeres). Det skal imidlertid siges, at der ikke foreligger noget materiale som rent faktisk viser, i hvilket omfang danske, ja endog skandinaviske virksomheder, (for)bruger kunstneriske ydelser, uden at det bliver kaldt "kunstnerisk innovation". Set fra et forskningsperspektiv er "Kreativ Interaksjon i Arbejtslivet" interessant, fordi det giver mulighed for at kunne vurdere, hvordan kunsten kan eller ikke kan spille en rolle i en oplevelsesøkonomi, og fordi det giver mulighed for at kunne dokumentere kunstneriske innovationsprocesser. I den optik er etablering af mødesteder for kunstnere og virksomheder præcist det, som den nytiltrådte radikale kulturminister Uffe Elbæk taler om, når han ved flere lejligheder understregen værdien af den kunstnerisk mulighed. Eller hvordan kunst kan hjælpe individer og virksomheder med at navigere både klogt og hensigtsmæssigt i en stadig mere kompleks global virkelighed. Projektets følgeforskning har blandt andet gennem en fælles vurderingsramme spurgt ind til, hvordan denne kunstneriske mulighed er blevet oplevet af såvel virksomhederne som af kunstnerne og de øvrige projektdeltagere. Ud fra dette materiale viser der sig nogle interessante tendenser, der selvfølgelig kræver den nødvendige kritiske behandling. Men som udgangspunkt har deltagelsen i en kreativ interaktion øget bevidstheden om, at kunstneriske innovation er centralt for en virksomheds strategi. For det andet viser materialet, at det er en værdi i sig selv, at kunstnerisk kompetence kan skabe vej til at løse gamle problemer på nye måder. Videre indikerer materialet, at kreativ interaktion opleves som en farbar vej for virksomheder til at hjælpe den enkelte medarbejder med at møde nye og ikke-kendte udfordringer. Og endelig indikerer materialet, at kreativ interaktion i sig selv stimulerer lysten til at være innovation. Kunstens værdi og de effekter som følger med at deltage i kunstneriske processer kan som sådan sagtens vurderes. Problemer med kunstnerisk drevet innovation er således ikke spørgsmålet om resultater. Problemet er snarere, og måske paradoksalt nok, spørgsmålet om meningsfuldhed: Hvorfor skal vi være innovative gennem kunstneriske processer, når vi godt ved, at effektivitet og kvalitet målt som tid og ressourcer bundet op til produktionen, er det der forventes af os, og af virksomhedens performativitet? Det giver simpelthen ikke mening at engagere sig i noget, der fra et produktionsmæssigt perspektiv ser ud som "luksus"! Her ligger der en opgave for flere aktører: Hvis vi satser på pris og teknologi, er der en risiko for, at det erhvervsmæssige centrum rykker øst over! Kan vi holde på dette centrum, ved at lade virksomheder og kunstnere mødes? Kulturministeren tror på det. Tem Frank Andersen, ph.d. og medieforsker ved Aalborg Universitet

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...