- Kan man overhovedet fryse kartofler?

Ældreforhold 1. oktober 2006 06:00

FJERRITSLEV: Begejstringen for frost- og kølemad som madservice til ældre er til at overskue hos Trine Svestad, medlem af Ældrerådet i Fjerritslev. - De ældre, jeg kender, er meget glade for den nuværende ordning, og det er virkelig veltillavet og god mad, der kommer fra centralkøkkenet. Det kan jeg se i Aktivitets-Centret hos dem, der kommer og spiser der, forklarer hun. - Jeg går ind for frisklavet varm mad, og jeg mener også, at vores ældre skal have en ordentlig madkvalitet i fremtiden. Jeg kan slet ikke forstå, at man for eksempel kan fryse kartofler ned, siger hun undrende. - Andre vil sikkert fortælle mig, at der ikke er noget at udsætte på kvaliteten, men jeg ved godt, hvad jeg foretrækker. Trine Svestad understreger, at det er hendes personlige holdning, da spørgsmålet endnu ikke har været drøftet i Ældrerådet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...