Kan Niko flyve?

Niko og de flyvende rensdyr

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her er julemandens rensdyr. Julenattens topguns. Himlens herskere. Alles helte. Og nogle værre, selvoptagne, egoistiske bæster. Still

NIKO ER ET lille rensdyr, selv om han i betænkelig grad ligner en lille dreng. Blot er der begyndende hornvækst i panden og han går på fire ben. Ellers ligner han alle mulige andre drenge af en enlig mor: Han savner sin far, som han aldrig har mødt. Han knytter sig til en anden mandlig, ældre voksen: Flyve-egernet Julius. Han sværmer for en køn lille rensdyrpige. Og han har masser af flyvske idéer. Han er i det hele taget en frisk dreng på godt og ondt. Og naturligvis har man flyvske idéer, når mor evig og altid fortæller om den ukendte far, som man med garanti aldrig vil kunne komme til at møde. Nikos far er nemlig et af julemandens rensdyr. Og julemandens rensdyr er ikke bare en hvilken som helst flok tilfældige bukke. De er helte. De er rensdyrverdenens topguns. De er jagerpiloterne. De er frygtløse. De er formidable. Derfor er det naturligt, at Niko ser op til den far, han aldrig har mødt, bortset fra når Julemandens topguns laver stunts på himlen. Niko vil også gerne flyve som sin far. Men en dag kvajer han sig, og får hele flokken på nakken. Derfor stikker han af for at opsøge sin far. Og det sker med et kobbel glubske ulve lige i hælene. Men også i selskab med den snusfornuftige reservefar Julius, en særdeles handlekraftig væsel og en pyntesyg, naiv puddelhund, der er faret vild. Det kommer der en rar og særdeles smuk film ud af. Det er også en ganske farlig film, for ulvene er slemme og har slemme planer, så filmen kan være skræmmende for de mindste. Men i grunden holder jeg meget af, at det lykkes så godt at omplante det moderne splittede familiemønster med enlige forsørgere til en rensdyrflok. Her virker filmen ganske realistisk (jaja, forstå mig ret). Det er også rart, at filmen gør plads til, at man naturligvis godt kan kvaje sig, selv om man er en lille dreng. Og selv om Niko kvajer sig, og må gøre alting godt igen, ja så bliver vi naturligvis ikke svigtet for en happy ending. Og her nærmer vi os så filmens svageste side: Manuskriptet. Jovist er der vitser og finter nok. Den side af sagen er fin nok. Men forudsigeligheden er enorm. Vi mangler overraskelser og udfordringer. Historien minder om noget, der kunne være fra 50’erne. Lige ud af landevejen klassisk tegnefilm helt, helt uden overraskelser. Filmen er holdt i samme streg som Disney. Tuttenuttede dyr med gigantiske øjne og blød pels. Sådan nogle søde krammebasser, som man får lyst til at knuge ind til sig. Og den slags er jo rart, hvis man endnu ikke har fejret en to-cifret fødselsdag. De mange baggrunde er også flotte lavet. Det er i det hele taget en ganske pæn film, når man tager i betragtning, at denne meget Disney-agtige film ikke er lavet med Disney-budgetter. Filmen er lavet i et dansk/finsk samarbejde. Det ses tydeligt, og der er ikke tydelig karambolage mellem den kendsgerning, at danskere og finner har to forskellige opfattelser af, hvor julemanden bor. Her er der plads til begge meninger om den sag. Og filmen er da også klar til at blive oversat til alverdens sprog. Filmen har fået charmerende stemmearbejde af blandt andre Oliver Ryborg (Niko), Jens Jakob Tychsen, Kaya Brüel, Lars Mikkelsen, Esben Pretzman med mange flere. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk ”Niko og de flyvende rensdyr”. Dansk/finsk. Instr: Michael Hegner og Kari Juusonen. 1 time og 22 minutter, tilladt for alle, men frarådes under 7 år. Danmarkspremiere.