EMNER

Kan postbude ikke læse?

UBEKENDT:Som kunde hos Post Danmark må jeg erfare, at der post i stort omfang, der kommer retur med påskriften "adressaten ubekendt". Det undrer, for pågældende adressat bor på adressen, adressen er nøjagtig og korrekt, og modtageren har navn på postkassen. Mange firmaer lider direkte under, at deres kampagner til kunder ikke kommer ud. Mit bureau har således prøvet at udseende reklameskrivelse til 100 kunder. Af disse forsendelser kom ca. en tredjedel tilbage, og jeg kunne køre ind til Aalborg og aflevere brevene direkte til kunderne. Det er ikke bare i Aalborg-området, at den er gal. Den er også gal i Skørping-området, hvor det var umuligt for et postbud at finde Mosskov Pavillonen – selvom den har ligget på samme plads i mange år. I København er det også helt galt. Især i 2200-området. I en boligbebyggelse går beboerne hver dag rundt og genuddeler den post til naboerne, som er blevet placeret forkert. Jeg sendte et brev til en mand på denne adresse - og brevet kom retur med påskrift " Ubekendt på adressen" Det er temmelig omstændigt og træls at ringe til Post Danmark. Man bliver stillet om op til flere gange, og det havde været en fordel, hvis hver enkelt ansat havde et bånd på sin telefon, som sagde: "Jeg kan ikke forstå, at du er blevet stillet om til mig. Jeg har ikke noget med sagen at gøre. Jeg stiller dig lige om til en anden." Hvis man f.eks. gerne vil spørge postvæsnet om, hvorfor et brev, der er sendt til 2200-området i København er kommet retur, så kommer man først til at tale med en dame i blanketafdelingen. Hun afleverer sin afværgende smøre om ikke at have noget med sagen at gøre og stiller en om til reklamationsafdelingen. Hende i reklamationsafdelingen kan ikke forstå, at man er blevet stillet om til hende. Man skal tale med 2200 København, men der er optaget, så man skal selv ringe op. Her bliver man modtaget af en yderst fræk og overlegen dame, der siger, at hun kan da godt spørge posten om man ret. Hvad man ellers havde tænkt sig". "Ja, jeg havde faktisk tænkt mig, at jeg gerne vil have problemet løst". Det bliver damen sur over og stiller om til Nørrebro Postkontor, og klasker fornærmet røret på. På Nørrebro vil man så tale med postbudet. Og der er noget, der tyder på, at noget kan være gået galt, for der er en afløser på ruten. Det brev, man så afsendte 21. marts, og som kom retur den 30., og som blev afsendt igen den 30., og kom retur den 31. – vil så efter al sandsynlig blive afleveret hos modtageren den 1. april – hvis det da ikke er en aprilsnar.