EMNER

Kan S lære af Sverige?

VALG:Mon Sveriges statsminister Göran Persson er brugbar hjælp for Lykketoft og hans betrængte parti? Sverige nævnes tit spydigt som "Sovjets sidste lydstat". Ikke uden grund. Se f.eks. på Sveriges valgsystem, hvis bananrepublik-metoder blev påtalt af British Helsinki Human Rights Group (BHHRG) i forbindelse med valget 2002 eller kik på hvordan svensk socialdemokrati "forsvarer" demokratiet ved at bekæmpe alt og alle, der er i opposition. Støttepartiet, Vänsterns ungdomsafdeling, optræder ligesom den spirende tyske nazismes stormtropper i tyverne og vore hjemlige autonome: med øredøvende spektakel og/eller korporlige overfald på oppositionspolitikere. Persson og hans regering gør sig tit uheldigt bemærket hjemme Men nu forsøgte han at tækkes danske tv-seere og børnehavebørn i Ålsgårde. "Har du gjort det?", spurgte han en lille pige, der sad og tegnede. Hvad havde hun gjort? Hvem havde gjort noget? Måske ville hun fremstamme: "Jeg har ikke gjort noget!" - men hun tav!