EMNER

Kan vaske 700 kg på en time

Topmoderne vaskeri i Dybvad har to produktionslinjer

DYBVAD:Vaskeriet Neptun A/S i Dybvad har udviklet sig fra et traditionelt til et topmoderne vaskeri. Det kunne de mange gæster, der i går mødte op til et åbent hus-arrangement i forbindelse med indvielsen af en ny vaskehal og markeringen af virksomhedens 70 års jubilæum. Den nye vaskerihal rummer en af Europas mest moderne vasketunneller. - Vi har i forbindelse med udvidelsen tænkt meget i miljø og effektivisering i vores arbejdsgange og -processer, fortæller vaskeriets ejere, Hans Pandi og Tom Jørgensen. - Bl.a. har vi et minimalt forbrug af kemikalier. I forholdtil den enkelte husstand er vores brug af vaskemidler og vaskepasta meget begrænset. Vi bruger således kun to-tre gram vaskepasta pr.kilo tøj, og det er jo nærmest mikroskopiske mængder i forhold til flertallet. Udvidelsen har betydet en betydelig forøgelse af vaskeriets kapacitet. Man kan nu vaske 700 kg tøj i timen. Samtidig kan man bl.a. også rulle 3000 viskestykker og rulle 650 lagner på en time. Vasketiet Neptun beskæftiger omkring en snes medarbejdere.Hovedparten har været ansat i en årrække. Rekorden er 37 år. Vaskeriet blev i 1930 grundlagt i bygninger på hjørnet af Søndergade og Pindborggade iSæby, hvor Cykelgården nu holder til. Senere flyttede vaskeriet til et nybyggeri på hjørnet af Sdr. Ringvej og Chr.Pedersensvej iSæby, hvor virksomheden havde til huse i en lang årrække, indtil den for knap en halv snes år siden flyttede til Dybvad.