Kan vi leve af at operere hinanden?

Den historiske udvikling har ført til, at amternes hovedopgave er blevet at drive sygehuse samt at inddrive skatter til finansiering heraf.

Derfor er det ikke overraskende, at en stor del af regionsdebatten er kommet til at handle om, hvordan man bedst afgrænser regioner udfra dette synspunkt. Efter hvad man kan høre fra den sundhedsøkonomiske ekspertise, har man her fundet frem til en ganske uhensigtsmæssig model, som adskiller ansvaret for sikring af det finansielle grundlag fra ansvaret for beslutninger om udgifter. Det skal nok blive dyrt! Men heller ikke efter en eventuel privatisering af det danske sundhedsvæsen vil man kunne regne med, at regionerne og deres indbyggere vil kunne leve af at tilbyde hjerteoperationer! Det ville derfor været forfriskende, hvis nogen i regering og opposition havde stillet spørgsmålet om, hvad amter og regioner eventuelt kunne bruges til, når det drejer sig om at fremtidssikre beskæftigelse og vækst i et samfund baseret på viden og læring. Det er jo ellers noget, som opposition og regering er enige om, er en hovedopgave for Danmark som helhed. Nu kender vi regeringens og Dansk Folkepartis udspil, hvad angår regionernes størrelse og opgaver, og det ser ikke ud til, at man har gjort sig de helt store overvejelser om konsekvenserne for den regionale erhvervsudvikling. Især i en økonomi, hvor viden bliver stadig mere betydningsfuld for jobskabelsen, er det problematisk at svække mulighederne for at stimulere innovation og erhvervsudvikling på det regionale niveau. I et sådant samfund vil der være iboende tendenser til voksende regional ulighed, og der er brug for en aktiv indsats regionalt, som modvirker denne voksende ulighed. Dette er der ikke taget højde for i regeringens udspil. Oplægget lægger i og for sig op til at dele af ansvaret for erhvervspolitikken skal ligge regionalt, men det er langt fra klart hvilke dele. Derimod er det helt klart, at man ønsker at svække indflydelsen på miljø, beskæftigelses- og uddannelsespolitik. Man kan derfor ikke undgå det indtryk at "erhvervspolitik" blot skal bestå i at gøre livet lettere for virksomhederne. (En tanke, som lokalt har taget form af forslag om at fjerne Aalborg kommunes "dækningsafgift".) Det kan være vanskeligt at forstå – især hvis man selv er virksomhedsleder – men faktisk er det ikke hensigtsmæssigt set fra et erhvervspolitisk synspunkt at gøre livet alt for let for virksomhederne. Det fører bl.a. til, at man tiltrækker arbejdspladser med fokus på lave omkostninger, og at man fastfryser gårsdagens arbejdspladser. Dette er ikke en langtidsholdbar strategi. Det svarer til, at man kan forbedre gennemførelsesprocenten ved eksamen ved at fjerne væsentlige krav. En fremsynet erhvervspolitik handler især om at tilføre viden til virksomhederne via veluddannet arbejdskraft og netværkssamarbejde samt ikke mindst om at stimulere dem til at etablere sig som lærende organisationer. Nyere forskning viser, at virksomheder der stilles krav til er væsentligt mere aktive på disse områder end dem, der ikke stilles krav til. På det regionale niveau handler det om at samordne miljø-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik så de samlet giver en tilfredsstillende regional vækst og beskæftigelse. Det billede, der i disse dage tegner sig om Nordjyllands fremtid, er urovækkende. Når man følger polemikken i NORDJYSKE Stiftstidende, er det vanskeligt at undgå indtrykket af, at der er tale en kollektiv afstraffelse af Nordjylland, når der nu tegnes et danmarkskort som indebærer, at regionen bliver befolkningsmæssigt mindre end de øvrige regioner. Det er også trist at se, hvordan det tværpolitiske samarbejde som har præget regionen nu er ved at gå i opløsning i den aktuelle polemik. Hvis ikke alle regionalt forankrede politikere nu tager et ansvar for regionens fremtid, som går videre end til at sikre befolkningen som potentielle hjertepatienter ender det galt. Måske man i fællesskab skulle tage til efterretning, at man ender som en lille (men viljestærk og handlekraftig) region? Man kunne jo – også i fællesskab - stille krav om at Nordjylland bliver en fri-region, hvor man uden ideologiske spændetrøjer gives mulighed til at styrke det regionale ansvar for videninstitutioner, beskæftigelse, miljø og erhvervsudvikling? Bengt-Åke Lundvall, Poppelvej 2B, Aalborg, er professor på Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet. E-mail: bal@business.aau.dk