Kan vi stadig hade svenskerne

Vi har snart spillet 100 fodboldkampe mod Sverige og skal til det igen ved EM til sommer. Men selv om vi kender rumlen, så læner et opgør mod svenskerne sig stadig ikke blot op af 22 mand, tre dommere og en bold. Det hviler på et fundament af myter om os

Morten Olsen kaldte lodtrækningen morsom. Den svenske landstræner kaldte den kedelig, fordi nu synes han lige, at Danmark og Sverige havde sådan et godt samarbejde. Til EM næste år bliver det nok lidt skarpere vendinger, der bliver taget i brug. I hvert fald her i landet. Broderfejde, slaget om Øresund, det nordiske mesterskab og måske endda revanche for Skåne, Halland og Blekinge. Der er flere varianter - så begynd bare at lede efter dem i god tid inden Danmark løber på banen mod Sverige ved EM i fodbold 22. juni næste år. Den her kamp skal være noget specielt. Det er den simpelthen nødt til at være, for hvis ikke vi kan trække på vores nationale myter og selvforståelse, når vi skal møde Sverige - helt ærligt, hvornår kan vi så? Svært - ikke umuligt Men selv om vi helt sikkert vil forsøge, så er det ved at blive lidt vanskeligt at mobilisere de stærke følelser og for alvor få kanonerne med de stærke ord til at pege mod den anden side af Sundet. Det er ikke det samme. Ikke det samme, som da danskerne i efterkrigstiden fyldte Idrætsparken til sidste kvadratdecimeter for at se svensken få hug. Helst så meget, at de også var gule og blå, når de stod under bruseren efter kampen - Vi skal nu nok kunne finde ud af at hade dem lidt, når de løber på banen mod Danmark. Men forholdet mellem Danmark og Sverige har ændret sig så meget, at vi slet ikke kan lægge den samme mytologi i opgøret, som vi gjorde før i tiden, fortæller dr.scient.pol. Hans Mouritzen, der har speciale i internationale forhold. Han er i dag tilknyttet Institut for Internationale Studier (tidl. Dansk Udenrigspolitisk Institut - DUPI) og har beskæftiget sig indgående med forholdet mellem Danmark og Sverige - og så er han da også interesseret i fodbold. - Før i tiden betød den kamp alt. Det var årets kamp. Fysisk stærke Sverige, velorganiserede Sverige. Sverige som vi efter krigen havde et velstandskompleks overfor, fordi de ikke havde været stærkt plaget af krigen og derfor ikke var svækkede. Derovre i Sverige kunne man minsandten få bananer. Men så begyndte vi at opbygge nogle andre myter om os selv: Måske er svenskerne stærkere, men vi står sammen, og vi slår dem på snuhed og snilde. Mytologisk fungerer det jo glimrende, men rent sagligt er det noget pladder, fortæller Hans Mouritzen. Den fodboldinteresserede sverige-ekspert peger også på, at udsynet for mange mennesker dengang begrænsede sig til et kig over Sundet. Derfor var der en besættelse at sammenligne sig med Sverige i alle sammenhænge. Når så årets kamp kom, blev al den konkurrence lagt ind i netop det opgør. De var knippelstærke Men det var ikke kun på tilskuerpladserne, at svenskerkampen rykkede ved noget særligt i den danske folkesjæl. Inden for kridtstregerne på fodboldbanen var det også særligt vigtigt, at svenskerne ikke fik et ben til jorden. Det var storebror mod lillebror, og storebror var det altid afgørende at få krammet på. - Sverige var kommet ud af krigen med et knippelstærkt mandskab. I Danmark måtte vi indskrænke turneringen under krigen, mens svenskerne bare kunne spille løs. Vi beundrede deres hold men også hele deres land. Det havde fået karakter af en slags fristed, husker den tidligere centerback og landsholdsanfører, Poul Andersen, der i 1950'erne forsvarede målet for både national-mandskabet og B93. Han husker også, hvordan man dengang bankede Norge og Finland efter behag og indtil lige før krigen for den sags skyld også svenskerne. Men så blev svenskerne alligevel for frække og ville lege med, når der skulle spilles bold. De blev en irriterende men værdig modstander, og derfor var den danske national-arena altid besat af 40.000 tilskuere, når der var svensker på programmet. Som dreng blev Poul Andersen stillet i den enormt lange kø foran Idrætsparken af forældrene for at sikre familien en håndfuld af de dyrebare billetter. Senere fik han så selv chancen for at krydse klinger med rivalerne. Dog blev det til nederlag i begge de svenskerkampe, som Poul Andersen nåede at spille. - Men snakken gik jo i krogene. De fik vist penge for at spille. Så nok var de stærkere, men vi var rene og uskyldige, fordi vi ikke fik penge. Men det er blevet lidt svært at sige i dag. Der er ikke den samme atmosfære længere, fordi Sverige er så tæt på. Det er blevet sjovere at slå England eller Frankrig, mener den tidligere landsholdsforsvarer, der i dag er 75 år og pensioneret ejendomsmægler i Fredensborg. Farvel Sovjet Det er i det hele taget lidt sværere at hidse sig op over de stærke svenskere i dag. Vi kan nemlig ikke bare påtage os den underkuede lillebror-rolle, som vi kunne før i tiden, og så blive ellevilde når vi vandt eller hive alibiet om de professionelle krigsneutrale svenskere frem, når vi fik tæv. Hvilket vi ofte gjorde. Men op gennem 1980'erne og i begyndelsen af 1990'erne begyndte Sverige at falme lidt, som den ubestridte skandinaviske høvding. Ikke bare på fodboldbanen. - Den svenske økonomi fik store vanskeligheder i begyndelsen af 1990'erne. Sovjethandelen forsvandt, og Sverige fik problemer, fordi de ikke var fuldgyldigt EU-land. Gamle tiders velstandsforskel mellem Danmark og Sverige forsvandt faktisk, og den svenske krone begyndte at flyde. Derfor var det ikke så sjovt at slå dem længere, siger Hans Mouritzen fra Institut for Internationale Studier. Forestillingen om Sverige som den evindelige arvefjende er ifølge ham nedtonet betydeligt. Ikke forsvundet. Sverige er nemlig det land, som suverænt har størst indflydelse på Danmark. Derfor vil det altid være noget specielt at skulle møde dem i en fodboldkamp. - Jeg har skrevet om Sveriges indflydelse på Danmark i den seneste magtudredning. Sandheden er, at selv om vi måske selv synes, at vi står stærkt og selvstændigt overfor Sverige i dag, så efterligner vi i særklasse svenskerne. Masser af idéer, som vi tror er vores egne, har vi fra dem, fortæller Hans Mouritzen. Han kan nævne en endeløs række af eksempler. Forbrugerombudsmand, skoleindsats mod mobning, forbud mod at slå børn, rygeforbud og autoværn er blot et beskedent udpluk af vores idétyveri, som svenskerne sjældent gengælder. Når det gælder renommé i den store verden, har Sverige også stadig et lille forspring. Det er blevet mindre, men Sverige er stadig bedst kendt. Der er ligesom mere national potens over navne som Ericsson, Volvo, Saab og Olof Palme end over Lego og Anker Jørgensen. Biler - det ved man hvad er. Legoklodser er legetøj. - Men der er ikke stor forskel. Vi er i det hele taget mere jævnbyrdige end nogensinde, og bortset fra holdningen til indvandrere er vi blevet mere ens. Derfor er undertonerne i fodboldopgøret også blevet nedtonet, selv om medierne nok skal forsøge at køre hele maskineriet i stilling, siger Hans Mouritzen. Den svenske peseta Det er ikke kun, når det gælder nye love, at vi er i seng med svenskere. Samhandelen med Sverige har altid været stor og vigtig, og den er kun blevet større gennem de sidste par årtier. Danmark og Sverige er i det hele taget bundet tættere sammen rent økonomisk end nogensinde før, vurderer Karl Gunnar Persson, der er svensker og professor i økonomi ved Københavns Universitet. - Indkomstmæssigt indhentede og overhalede svenskerne danskerne i 1930'erne. Det har nok også bidraget til det kompleks, som Danmark har haft i forhold til svenskerne. Men danskerne kom igen op gennem 1980'erne, så derefter var der ikke så meget grund til at se op til os længere. Måske snarere tværtimod. Når jeg kommer ind på Københavns Universitet i dag, så driller kontordamen mig med at snakke om vores valuta som den svenske peseta. Så styrkeforholdet er måske ændret, fortæller Karl Gunnar Persson. Han forklarer desuden, at kampen mod danskerne aldrig har været lige så speciel og enestående en begivenhed i Sverige som i Danmark. Den har mere lignet andre landskampe, og de danske aviser vil nok også i højere grad end de svenske forsøge at gøre opgøret ved EM i 2004 i Portugal til noget specielt. - I Sverige har vi hvert år Finnkampen. Det er atletik-landskampen mellem Sverige og Finland, der stadig er en tradition, som skiftevis afvikles i Helsingfors og i Stockholm. Den er langt vigtigere for os. Den kamp kan bringe den her ubehagelige nationalisme frem i Sverige, siger Karl Gunnar Persson. Han har i øvrigt læst i de svenske aviser, at Danmark har et godt hold, men at Sverige nok skal sætte de rød-hvide på plads i Portugal. DANMARK - SVERIGE 22. juni 2004 klokken 19:45 lokal tid i den portugisiske by Porto FAKTABOKS: Nede med 15 fodboldmål Danmark - Sverige 1913-2003 Antal kampe 96 Danske sejre 36 Uafgjorte 16 Svenske sejre 44 Målscore 162 -177 Danmark er ved lodtrækningen til Europamesterskabet i Portugal 2004 kommet i pulje med SVERIGE, Bulgarien og Italien.