Sæby

Kandidat besøgte torvet

SÆBY:Hvis nogen skulle have glemt det i disse fodbold-tider, så er der valgt til EU-parlamentet i dag, søndag. Torsdag forsøgte en af kandidaterne, Ole Christensen (S), at skrabe nogle stemmer til sig, da han besøgte Sæby Torv. Her uddelte han materiale og tog en snak med de sæbynitter, der havde tid. Ole Christensen sludrede blandt andre med flere butiksejere, men om det gav stemmer, kan man kun gisne om. For mange vil Ole Christensen sikkert være fuldstændig ukendt. Men vi kan supplere med oplysningen om, at det er ham, vi ifølge radioreklamen med amtsborgmester Orla Hav (S) skal stemme på, fordi ”han kommer fra Nordjylland, er fra Brovst og har begge ben på jorden”. Om disse kvaliteter slår til i Bruxelles skal være usagt.