Kandidater søges til kulturpris

Spar Nord uddeler 10.000 rare kroner til årets modtager af Spar Nords Kulturpris i Hjørring Kommune. Men hvem fortjener at få pengene?

Børglum 1. december 2010 13:07

Alle kan skrive til Spar Nord og foreslå en kunstner, en gruppe eller andre, som har skabt kulturelle initiativer i Hjørring Kommune. Spar Nords kulturpris for Hjørring Kommune har således en bred målgruppe - kultur kan både være finkulturel og folkelig. - For at komme i betragtning til prisen skal kandidaten opfylde ét eller flere af kriterierne; kvalitet, profilering af Hjørring Kommune, nyt talent, folkelighed eller finkulturelt, fortæller Ole Peter Christensen, der er direktør i Spar Nord Hjørring. Prisen blev stiftet i 2007 og uddeles hvert år i januar ved Hjørring Brass Bands populære nytårskoncert. Prisen uddeles 22. januar 2011 klokken 14 ved nytårskoncerten på Vendelbohus. Prisen er tidligere gået til formanden for Tversted Jazzydays, Thomas Østergaard, til Anne og Hans Rottbøll for deres kulturelle aktiviteter på på Børglum Kloster og i fjor til billedkunstner Marit Benthe Norheim. Hvis man har lyst til at foreslå en kandidat, skal man sende forslaget pr. brev til Spar Nord Hjørring, Østergade 8, 9800 Hjørring - mærket Kulturpris. Man kan også besøge Spar Nords hjemmeside og lægge et forslag dér. Hjemmesiden finder man på www.sparnord.dk/nordvestvendsyssel Forslag skal være Spar Nord i hænde senest 13. december.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...