EMNER

Kandidatsplid i S i Esbjerg

ESBJERG:Folketingsmedlem Kim Mortensen skulle vinde borgmesterposten i Esbjerg for Socialdemokraterne. Nu har det i stedet efterladt et splittet parti, hvor fællesledelsen er blevet væltet og uden Mortensen som kandidat. Partiet havde opstillingsmøde i går, men mødet blev udskudt, og ledelsen afsat. - Det man har fået ud af det, er splid. Og personligt ærgrer jeg mig dybt over, at Kim Mortensen har trukket sig. Jeg synes, det er de 850 medlemmer i Esbjerg Kommune, der skal træffe afgørelsen, om han skal være borgmesterkandidat eller ej, siger Anthony Tønnesen, der nu er blevet afsat som formand for partiets kandidatudvalg. /ritzau/