Kanelen drysser over Aalborg

Traditionen med at give ugifte 25-årige kanel bliver mere voldsom

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:I denne weekend måtte en 25-årig tilsyneladende bøde for sin ugifte civilstand ved at blive bundet til en lygtepæl og blive overlæsset med kanel og sovsekulør. Det gik også ud over Håndværkerhuset på Kattesundet i Aalborgs midtby.

- Det er ukontrolleret gadehumor og et svineri af den anden verden, siger Svend Aage Suhr, som er medlem af Håndværkerhusets fondsbestyrelse.

Engang var det normalt, at man for længst var gift, når man fyldte 25 år. I dag hører det til sjældenhederne. Gennemsnitsalderen for både mænd og kvinder er over 30 år, når de bliver gift første gang. Det brud på traditionen har ført til en ny.

Udskiftning af skikke

En skik med at give ugifte 25-årige kanel har været kendt siden 1960’erne, og godt nok har håndværkerhuset netop fejret sin 25 års fødselsdag, men de er ikke interesseret i at være en del af skikken med at give kanel til ugifte 25-årige.

De er kede af, at en 25 års fødselsdag skal smitte af på deres hus, som de lige har renoveret og kalket for 50.000 kroner. Og det er langt fra et nyt fænomen, det er nemlig femte gang på et halvt år, at Håndværkerhuset møder op til kanel en mandag morgen.

Aalborgs kanel-plamager

På en hurtig rundtur i Aalborgs midt og vestby finder vi hurtigt fem friske dynger af kanel. Det er der en god grund til.

- Det har udviklet sig fra, at man sendte lidt kanel i et brev, så er traditionen nogle steder blevet ganske voldsom, og man binder folk og overstrør dem med kanel, siger Anders Christensen, der er arkivar hos Dansk Folkemindesamling.

Ifølge ham udvikler traditioner sig ofte til noget andet end det oprindelige.

Svend Aage Suhr håber, at unge fremover vil tænke over, hvor de giver kanel.

- De kan gå ud på åbne arealer, så det ikke går ud over bebyggelse, siger Svend Aage Suhr.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.