Tyverier

Kannibalerne vandt

MARIAGER:Dommerkomitéen har talt og præmierede følgende vogne ved Børnefestens optog i Mariager: Vinder blev vogn nummer to, "Kannibalernes Sommerfest". Andenpræmien gik til vogn nummer fire, "Bøndernes Regndans". Endelig var der en tredjepræmie til vogn tre, "Hans og Grethe med Pandekagehuset". Stuehuset flytter 55 meter ROSTRUP: Et flertal på fire mod tre i teknisk udvalg har godkendt, at et stuehus på Monstrupvej 6 ved Rostrup rives ned, og at et nyt bygges 55 meter derfra. I avisens omtale søndag af sagen skrev vi fejlagtigt, at udvalget kun tillader at flytte bebyggelsen 36 meter. Vi beklager fejlen. Havetraktor stjålet fra plejehjem ONSILD: Plejehjemmet Odinsgård på Friggsvej i Sdr. Onsild har mistet sin havetraktor. Køretøjet af mærket Jonsered blev stjålet fra et udhus. Tyv på spil i prøverummet HOBRO: Mens en kvinde var ved at afprøve nye klæder, så en tyv sit snit til at snuppe hendes tegnebog fra en prøverum hos tøjbutikken Louise i Adelgade i Hobro. Pungen indeholdt cirka 1500 kroner.