Hjørring

Kanon fest i Lundergårdhallen

HJØRRING:I aften er der fest i Lundergårdhallen - en fest ud over det sædvanlige. Med ikke færre end 15 tilbud på menukortet, adskillige underholdende kunstnere og en toastmaster i form af konferencier Bjarne Lisby er der lagt op til en særdeles flot aften. Tilmed vil der blive trukket lod om en rejse til Gran Canaria med afrejse næste søndag, så for vinderen vil det blive en aften, som vil blive sent glemt. Den musikalske underholdning bliver leveret af Min onkels steelband, The Sixties, Fenders og Monique. Tyske og spanske musikere vil understrege aftenens romantik med sang og spil ved de enkelte borde. Tilbage står vist at ønske god fornøjelse i Lundergårdhallen.