Kanonen er kørt i stilling

I november 2003 foreslog Torben Weinreich, som er professor ved Center for Børnelitteratur på Danmarks Pædagogiske Universitet, at Danmark i lighed med Norge og England burde have en liste over litterære klassikere, som eleverne skal læse i skolen.

Skolevæsen 3. september 2004 23:34

Forslaget forårsagede straks ståhej og polemik i medierne, men allerede 21. januar 2004 strammede professoren sit forslag, idet han i Kristeligt Dagblad gjorde sig til talsmand for, at denne liste ligefrem skulle være en såkaldt litterær kanon, som var bindende for folkeskolen. I samme artikel støttede Det Konservative Folkepartis uddannelsespolitiske ordfører oven i købet idéen, mens Socialdemokratiet blankt afviste tanken. Man lod oven i købet lakonisk meddele, at skoleelever ikke skulle uddannes til fortiden. Hvordan den udmelding så end skulle forstås. Som om historien kun er en lodseplads, hvorfra intet nyttigt endsige sundt kan hentes. Under alle omstændigheder var professorens forslag dermed for alvor kommet på den politiske dagsorden. Af samme grund greb Berlingske Tidende historien med kyshånd og kommenterede den i slutningen af januar med hele tre lederartikler. Overraskende nok valgte Venstres undervisningsminister Ulla Tørnæs imidlertid at undsige den konservative uddannelsesordfører, idet hun og lærernes formand Anders Bondo Christensen var rørende enige om, at en bindende kanon ville være et indgreb i lærernes metodefrihed. Omvendt var Jens Raahauge, som er formand for Dansklærerforeningens folkeskolefraktion, ikke utilbøjelig til at støtte Torben Weinreichs forslag langt hen ad vejen. Raahauge fandt det således ganske grotesk, at danske elever angiveligt kan gå ud af skolen uden overhovedet at have hørt om eller læst noget af eksempelvis Ludvig Holberg. Ligeledes endte også dagbladene Informatíon og Politiken med at støtte den litterære kanon. I foråret 2004 tog undervisningsministeren da også endelig konsekvensen og nedsatte et udvalg, som faktisk den 1. oktober i år skal komme med anbefalinger til en litterær kanon både for folkeskolen og gymnasiet. Skal folkeskolen skabe fællesskab, som jeg for nylig fordrede det i en kronik her i NORDJYSKE Stiftstidende, så er intet da heller mere nærliggende end at fokusere på det, som Gyldendals litterære direktør Johannes Riis har kaldt den immaterielle arv, som er vores sprog og historie, samt vores kunst og ikke mindst litteratur. I en fremragende kronik i Politiken argumenterede Johannes Riis for, at netop i og med denne arv har vi noget at være fælles om. Gennem den kan vi give et klart signalement af os selv og tydeliggøre, hvad vi vil kendes på. Vi kan med andre ord gøre os genkendelige for os selv, men lige så vigtigt også for andre udefra, så de kan gøre sig realistiske forestillinger om, hvem vi er og hvad vi står for, konstaterede altså den litterære direktør. For så vidt angår den del af kritikken, der udtrykkeligt går på, at en litterær kanon vil undergrave lærernes metodefrihed, har Torben Weinreich til fagbladet Folkeskolen forklaret, at han i sit forslag kun peger på selve stoffet, som i sig selv intet har med metoder at gøre. Hverken med hensyn til metoder i undervisningen eller til at analysere teksterne. Desuden understreger Torben Weinreich, som i august udgav en bog med sit eget bud på en liste over lødig, klassisk litteratur, at som han gerne ser sit forslag udmøntet i lovgivning, så bør kun 25 procent af undervisningstiden i dansk planlægges med hensyntagen til en litterær kanon. Man kan kort sagt være mere eller mindre enig i valget af forfatterskaber og tekster, men det er svært at argumentere imod den kanon, der givetvis bliver kørt i stilling dette efterår. Den skal i så fald ikke skyde gråspurve, men tværtimod bidrage til at kvalificere undervisningen i dansk! Niels Vagner Skipper Petersen, Nejstbrinken 105, Hirtshals, er forfatter og lærer. Hans biografi kan læses på Litteratursiden.dk. E-mail: nejst@mail1.stofanet.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...