Kanonrunde af Kjeldsen

Nordjyden gik første runde i seks under par i European Tour turnering i England

Den nrodjyske golfspiller Søren Kjeldsen var flyvende på førstedagen af European Tour-turneringen The Quinn Direct British Masters på The Belfry-banen i England. 66 slag, seks under banens par, lød facit efter førstedagen for Søren Kjeldsen, som torsdag eftermiddag - inden alle spillere var færdige - lå på en delt andenplads, et slag efter Jarmo Sandelin fra Sverige. Danskeren leverede syv birdier og en enkelt bogey på The Belfry, og dermed fik han en markant bedre start end turneringens to øvrige danskere. Efter otte afviklede huller ligger Mads Vibe-Hastrup et slag over par på en delt 74.-plads, mens Thomas Bjørn har afviklet 12 huller i tre slag over par og ligger delt nummer 99. /ritzau/