Aars

Kanonslag får ikke konsekvenser

Politiet vil ikke fortage sig yderligere i Aars-sagen

Rutsjebanen i Aars Oplevelses- og Fitnesspark står intakt, efter at der tirsdag blev sprængt kanonslag i den, og politiet agter ikke at bruge mere krudt på at komme til bunds i sagen. Foto: Nicolas Cho Meier

Rutsjebanen i Aars Oplevelses- og Fitnesspark står intakt, efter at der tirsdag blev sprængt kanonslag i den, og politiet agter ikke at bruge mere krudt på at komme til bunds i sagen. Foto: Nicolas Cho Meier

AARS:En 20-årig mand fra Aars-området har over for politiet erkendt, at han sammen med syv andre var til stede, da der tirsdag aften blev sprængt kanonslag på Aars Oplevelses- og Fitnesspark.

Han afviser dog, at det var en i gruppen, der benyttede det ulovlige fyrværkeri.

- Som han forklarer, var der en anden gruppe unge til stede, som fyrede kanonslag af. Som han opfattede det, havde gerningsmændene fuldt overblik over situationen, og der skulle altså ikke have været fare på færde for udenforstående, oplyser politiassistent Carsten Straszek fra Himmerlands Politi.

Den unge mand har desuden forklaret, at han ikke kendte folkene med fyrværkeriet, og dermed agter politiet ikke at foretage sig yderligere i sagen, selvom man blankt erkender, at der ikke er nogen garanti for, at den unge mand taler sandt.

- Brug af kanonslag er ulovligt, men så er det heller ikke nogen større sag, og vi er nødt til at prioritere vores indsats. Den unge mand har lovet at lade andre i det miljø, han færdes i, vide, at det ikke må gentage sig. Og det har forhåbentlig en afskrækkende effekt, siger Carsten Straszek.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.