Eksplosionsulykker

Kanonslag ødelagde flaskecontainer

Det så ud som en kran havde løftet container, så bunden faldt ud

JERUP:- Det ser ud som om en kran har løftet containeren op, så bunden er faldet ud. Winnie Riegels, der er ansat i Lokalbrugsen i Jerup, opdagede tirsdag morgen, at den flaskecontainer, som AVØ har stillet op var blevet ødelagt. Allerede mandag aften kl. 23.39 fik Frederikshavn Politi en henvendelse om at containeren var blevet ødelagt ved at hærværksmænd havde smidt tændte kanonslag i containeren og derved skabt det tryk,d er fik containeren til at få i stykker. Politiet ved ikke,hvem der puttede de kanonslag i containeren, men et vidne så en rød Golf køre fra parkeringspladsen umiddelbart efter eksplosionen. Winnie Riegels fortæller, at selve brugsforretningen ikke har taget skade. De cirka 200 flasker var faldt ud af bunden, men ingen af dem var røget længere væk fra containeren og udover den var intet andet blevet ødelagt. Hun vil nu kontakte AVØ og fortælle dem om flaskecontaineren. - Og det er da ærgeligt at en mand fra AVØ skal bruge tid på at samle alle de flasker op og der skal stilles en ny container op bare fordi nogen synes det er sjovt at smide kanonslag i en glascontainer, mener hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst