Eksplosionsulykker

Kanonslag ødelagde postkasser

Tirsdag aften blev to postkasser ved Pandrup Skole ødelagt af farligt fyrværkeri. Postkasserne var af den meget solide slags, som kan tåle en hårdhændet behandling.

Postkasserne ved Pandrup Skole blev sprængt tirsdag aften mellem kl. 21 og 22. Foto: Flemming Dahl Jensen

Postkasserne ved Pandrup Skole blev sprængt tirsdag aften mellem kl. 21 og 22. Foto: Flemming Dahl Jensen

Derfor ser nærpolitiet i Pandrup meget alvorligt på hærværket. - Der er brugt meget voldsomme kanonslag, som ikke kan købes lovligt her i landet. Når man bruger kanonslag af den slags, risikerer man, at der flyver metalstykker rundt,som kan forvolde legemsbeskadigelse, siger Flemming Larsen, souschef ved nærpolitiet Jammerbugt i Pandrup. Han tilføjer, at politiet meget gerne vil høre fra folk, som kan give oplysninger om eksplosionen. - Mange har hørt de voldsomme brag tirsdag aften mellem kl. 21 og 22, men vi vil meget gerne høre fra folk, som har set noget eller har kendskab til hvor kanonslagene kommer fra, siger Flemming Larsen. Politiet kan kontaktes på 114.