Eksplosionsulykker

Kanonslag tog strømmen

AALESTRUP:Et kraftigt kanonslag mod et elskab, medførte i aftes, at en række huse i Aalestrup mistede strømmen i et par timer. Ukendte gerningsmænd smed ved 17.30-tiden kanonslaget bag et elskab i Ågade, ved restaurant My Way. Elskabets dæksel blev sprængt væk og sikringer og indmad lå langt ud på vejen. Vidner har set en rød-brun Mercedes forsvinde fra stedet, og Hobro Politi vil gerne høre fra vidner, der har yderligere oplysninger, på telefon 96571448.