Kantareljagt i klitplantagen

Lone Johansen har gået på svampejagt i skovene i Thy siden den tidligste barndom

Lone Lærke Krog
Lone Jo­han­sen har trådt skov­sti­er­ne i Thy tyn­de i sin jagt på kan­ta­rel og an­dre spi­se­li­ge svam­pe. Fak­tisk har hun mere end 50 års er­fa­ring med at op­snu­se de gode vok­se­ste­der, og en ege­skov som den­ne i Tved Klit­plan­ta­ge er helt ide­el til kantareljagt. Foto: Klaus Mad­sen
EMNER 3. august 2007 22:22

- Vi har samlet herude fra før jeg kunne gå, siger 55-årige Lone Johansen. Hun kan ikke dy sig for lige at tage en afstikker til et af barndommens kantarel-paradiser - et stykke bøgeskov lige vest for parkeringspladsen ved Tved Kirke. Her finder hun nogle få eksemplarer af den særdeles spiselige svamp, før vi bevæger os ud i det ukendte. Først ad en solbeskinnet grusvej, hvor skoven på venstre side består af fyr og eg. - Eg, fyr, birk og bøg er de træarter, som de fleste kantareller knytter sig til, fortæller Lone Johansen. Vi drejer til venstre ad en blød sti gennem egekrattet, og her lyser det snart æggegult i det grønne. Den almindelige kantarel vokser gerne i mos og gemmer sig ofte mellem visne blade eller inde under de lavthængende egegrene. Nogle gange er de så usynlige, at Lone Johansen må bruge sin befamlingsteknik for at finde frem til de faste svampe under mosset. Hun har ligeledes gode erfaringer med at skubbe den lave gråpil til side, hvorefter klynger af lækre kantareller dukker frem. Kantarellerne gror ofte i dyreveksler eller i nærheden af myretuer. - Men i år har det været uberegneligt på grund af det underlige vejr, fortæller Lone Johansen. I begyndelsen af juni - efter den varme periode - fandt hun en del kantareller, men siden har det været for koldt. - Sommetider har jeg set mange på en sti, men de har været små som knappenålshoveder, og så kan jeg altså ikke nænne at tage dem, siger hun. Udover varme kræver kantareller lys og fugt - og så skal skoven have en vis alder. - Man kan godt finde kantareller i nye beplantninger, hvis den er baseret på en gammel skov, lyder det fra Lone. Hun går på svampejagt overalt i Thy, idet hvert sted har sine sidegevinster. Dover Plantage finder hun yndlingssvampen, punktstokket indigo-rørhat og tragtkantarel. I Vandet Klitplantage findes Karl Johan i rigelige mængder, og i Knudsbjerg ved Sennels finder hun den velsmagende ridderhat. Østerild Klitplantage lærte Lone at kende sammen med sin mormor, der boede i området. Og den enorme klitplantage mellem Tved og Hansted-reservatet har hun altså gennemtravet siden den tidligste barndom. Alligevel kan hun godt fare vild. - Det er fordi, jeg har så travlt med at kigge ned i jorden, at jeg glemmer at se, hvor jeg er, siger hun. Heldigvis har hendes gode vandrestøvler altid fundet vejen tilbage, men det er sommetider blevet til mange timer mellem træerne. For det sjove og spændende ved kantareljagt er, at man aldrig kan placere de gode spots på et kort. For man ved aldrig, om de findes samme sted som sidste år. - Man kan føle sig fuldstændig sikker - og så svigter det. Men jeg bliver simpelthen ved, til jeg finder dem, siger den inkarnerede svampesamler. Man regner normalt med, at kantarel-sæsonen er på sit højeste fra juli til september, men Lone Johansen har fundet kantareller i alle årets måneder undtagen januar. I alt plukker Lone Johansen 10-12 forskellige svampe, som hun spiser med det samme, gemmer i fryseren eller tørrer. Kantarellen, der bringer skovens sanseoplevelser helt ind i ganen, har utallige anvendelsesmuligheder i et køkken. Den mest almindelige måde at bruge den på er måske at stege den på panden til ristet brød - eller som ingrediens i en god vildtsauce, men Lone Johansen fortæller, at hun også bruger den til tærte, i omelet, til gullasch eller til suppe. En god suppe indeholder kantarel, urter og spinat - samt måske lidt fløde.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...