Kantspiller tror stadig på oprykning
Selvom Vendsyssel FF er røget ud af top tre, tror Lucas Jensen stadig på oprykning
Opdateret 06. maj 2018 kl. 23:22
FODBOLD: Vendsyssel mistede lørdag eftermiddag et vigtigt skridt i kampen om oprykning til Alka Superligaen.
Nederlaget gjorde lidt ekstra ondt.
- Vi er sindssygt skuffet. Vi havde glædet os til den her kamp og sat os op til den. Vi lykkes ikke i dag, og det er frustrerende, siger Lucas Jensen.
Med sejre til de andre tophold er oprykningspladsen rykket lidt længere væk, og det kunne tydeligt mærkes på spillerne efter kampen. Men der er stadig lidt optimisme at spore.
- Lige nu er det rigtigt tungt, men vi må arbejde videre. Vi tror stadig på det, og er kun to point efter nu. Vi bliver ved, og ser om de andre ikke smider nogle point igen, siger Lucas Jensen.
Kantspillerne mener ikke, at man kan sige noget til at Viborg endte med at vinde kampen.
- Jeg synes, at vi laver for mange fejl nogle dumme steder. Deres mål kommer efter fejl fra os, og vi er ikke kyniske nok i begge felter og på den sidste tredjedel af banen. Der er Viborg stærkere og klogere end os i dag, siger Lucas Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.