Kanye West vred over offentliggjort video

Ny musikvideo fra rapperen Kanye West er lækket, før den endnu er færdig.

Kanye West vred over offentliggjort video

Rapstjernen Kanye West annoncerede på Twitter tirsdag aften, at videoen til Black Skinhead, som er blevet offentliggjort på nettet, i virkeligheden er en ufærdig, lækket version.

Den video, der udkom mandag, viste en computeranimeret version af Kanye West med gøende hunde og zombier.

- Nick Knight og jeg har arbejdet på denne video i fem måneder, og for kreative mennesker er det hjerteknusende, når noget som dette sker, skriver den 36-årige musiker på sin Twitter-profil, hvor han også beder alle om hjælp til at få udryddet den lækkede version.

- Tillad mig og Nick at give verden, hvad vi har mistet søvn for. Så til en hver hjemmeside, der har den ikke færdige/ikke godkendte version, jeg spørger jer, vær sød at fjerne den. BLKKK SKKKN HD-videoen (Black Skinhead, red.), der blev lækket i går, er ikke den officielle version.

Instruktøren bag videoen, Nick Knight, har tidligere instrueret Lady Gagas "Born This Way"-video. Ifølge Kanye West udkommer den endelig version i næste uge.

/newspaq/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.