Kaos i eventyrene

BASser blander flere eventyr sammen

Esben Heine og Hans Ravn
Eventyr-manuskripterne bliver blandet sammen.
Brønderslev 10. april 2018 17:37

BRØNDERSLEV: Der er "Kaos i eventyrene". Brønderslev Amatør Scenes BørneBASser har i denne uge premiere på et nyt teaterstykke, som vækker opsigt.

Stykket handler om en væmmelig skurk, der har stjålet en masse eventyr. Det handler også om hendes håndlangere, som ved et uheld kommer til at blande eventyrene sammen.

De taber mappen med eventyr, og har problemer med at samle papirerne i den rigtige rækkefølge, Så derfor bliver der kaos.

Det bliver rent ud sagt noget seriøst rod, hvor Snehvide bliver bølle, Rapunzel kommer på fri fod, og en osteentusiast prøver at overbevise alle om, at en emmentalerost er bedre end en and.

- Vi har øvet siden september, men på det seneste har vi taget hele weekender i brug, fortæller instruktørerne Amalie Kristiansen og Jannie Juhl Jensen.

Det er anden gang Jannie Juhl Jensen er instruktør, mens det er tredje gang for Amalie Kristiansen.

Instruktørerne har selv skrevet det krævende stykke, hvori medvirker hele 34 skuespillere.

Mens der øves, er der travlt i alle hjørner af BASaren. Frivillige arbejder med at lægge sidste hånd på kulisser.

Det er et ret krævende stykke hvad kulisser angår. Der er bygget et slot, og et fængsel.

En kæmpeost er også en del af ingredienserne på scenen.

Der er hele to scener, som publikum skal følge de unge skuespilleres optræden på.

Der er generalprøve i aften, tirsdag. Der er premiere torsdag klokken 19, og der er desuden forestillinger fredag klokken 19 og lørdag klokken 15.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...