Kaos udeblev

Nyhavnsgade spærret men trafikken glider planmæssigt ned omkring havnen

Lars Termansen
P-kælderen - hullet til højre i billedet - skal have adgangsvej til Nyhavnsgade. Foto: Michael Koch
Aalborg 4. februar 2013 15:24

AALBORG: Bilisterne tøvede lidt med at køre ud i det store kryds Karolinelundsvej/ Nyhavnsgade, hvor lyset var sat ud af drift. Men ellers var det næsten ikke til at spore, at der mandag morgen blev sat en prop i en livsnerve i Aalborgs midtbytrafik.

Nyhavnsgade er i tre måneder spærret fra Karolinelundsvej til Rendsburggade, og bilerne bliver i stedet ledt ned omkring havnefronten, hvor der trods store huller i asfalten og mudrede vandpytter er muligt at klemme sig igennem.

Manøvren går ud på at bygge Nyhavnsgade om. Der skal etableres T-kryds ind til en ny parkeringskælder ved Musikkens Hus, og i den forbindelse skal der også laves nye svingbaner.

Desuden bliver en venstresvingsbane ind til Nytorv forlænget, og kommunen anlægger samtidig midterhelle på hele strækningen. For at få plads til det hele, bliver Nyhavnsgade udvidet nogle meter mod nord.

Ombygningen skal efter planen være færdig i begyndelse af maj.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...