Kaotisk jul

Et mo­der­ne og let­te­re stres­set ju­le­bord, der il­lust­re­rer det kaos, vi op­le­ver i må­ne­den op til jul og nyt­år. Iføl­ge Ole Jen­sen und­går man ju­le­stress ved at ac­cep­te­re, at det hø­rer med til høj­ti­den og i øv­rigt ikke øns­ke sig det an­der­le­des.
EMNER 9. december 2007 05:00

Ole Jensen står bag Ole serien, og hans bord illustrerer det kaos, som vi alle oplever i måneden op til jul og nytår. Juleforberedelser er præget af bilkøer, gaveindkøb, stress og syntetisk slik og gavebånd. Ole Jensen har valgt at byde kaos velkommen og samle det i et moderne og lettere stresset julebord. Den lilla bordplade i plexiglas har samme form som Ole Jensens store fad fra Ole stellet. På bordet er dækket op med Ole stel, Contrast krus i lyserød, Jean Nouvel bestik fra Georg Jensen og Zwiesel glas. Bordet er også dækket med fire små porcelænsfigurer af Svend Lindhart, som illustrerer de fire piner: Hovedpine, mavepine, ørepine og tandpine. Alle sammen følgevirkninger af en kaotisk jul. Over hele bordet slynger der sig pink ledninger, som leder elektricitet til og fra bordets lamper, de forhenværende rivejern. De mange ledninger vidner om al den aktivitet, som juleferie i familiens skød afføder. I et almindeligt dansk hjem kan der i juleferien være flere computere tændt, digitalkameraerne gløder, mobiltelefonerne kimer og fjernsynet kører i et væk. Julebordets mission er at skabe noget smukt ud af det moderne livs kaos, julestressen og årstidens syntetiske indslag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...